Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Barselsvikariat i International Uddannelse og SU

Københavns Universitet (KU) arbejder målrettet med at styrke internationaliseringen af vores uddannelser. Det gør vi ved bl.a. at tiltrække dygtige internationale studerende og ved at øge antallet af studerende på studieophold i udlandet. Internationaliseringsindsatsen går på tværs af hele KU, og det kræver derfor et godt samarbejde på tværs af universitetet.  
 
International Uddannelse og SU (IUS) er en sektion i Uddannelsesservice i KU’s Fællesadministrationen. Vi arbejder bl.a. med studentermobilitet og stipendier, internationale samarbejdspartnere, delegationer og generel internationalisering af KU’s uddannelser. Derudover varetager vi SU-administration til KU’s studerende. Vi er et videnscenter, der udvalgs- og ledelsesbetjener og understøtter fakulteterne på det internationale uddannelsesområde.  
Vi søger en AC-fuldmægtig til et barselsvikariat med start 3.april 2018. Stillingen indgår i IUS’ mobilitetsteam. Teamet har 12 ansatte, der arbejder med studentermobilitet.  
 
Stillingen 
 
Dine opgaver vil indeholde:

  • Studieadministrative opgaver i forbindelse med udvekslingsprogrammet Erasmus+  
  • Understøttelse af fakulteterne på KU i forhold til regler og muligheder i Erasmus+  
  • Kontakt til Styrelsen for Forskning og Uddannelse  
  • Udarbejdelse af notater og anden ledelsesinformation  
  • Deltagelse i øvrige opgaver i mobilitetsgruppen 
 
Vi forestiller os, at du: 
  • Har erfaring med studieadministrative opgaver 
  • Har kendskab til Erasmus+ programmet  
  • Evner at operationalisere og formidle komplicerede regler i et let forståeligt sprog  
  • Har yderst gode formidlingsevner på skriftlig dansk og engelsk  
  • Kan arbejde både selvstændigt og indgå i tæt samarbejde med øvrige kollegaer  
 
Vi tilbyder
  • En god og professionel arbejdskultur med en uformel omgangstone  
  • Muligheder for relevant kompetenceudvikling 
  • En attraktiv arbejdsplads med frugt- og fysioterapeutordning samt god selvbetalt og sund kantineordning 
Om os 

IUS består af 25 medarbejdere. Vi er opdelt i tre teams, der sidder i to åbne kontorlandskaber i KU’s hovedbygningen på Frue Plads. Læs mere om vores arbejdsområder på http://www.international.ku.dk og om Uddannelsesservice på http://www.us.ku.dk. ;
 
Ansøgning 
 
Send din ansøgning via KU's jobportal ved at klikke på "Søg stillingen" nederst i opslaget. Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 16.februar 2018. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger. Ansættelsessamtaler vil finde sted 26. og 27.februar 2018. 
Vi besvarer gerne spørgsmål om stillingen ved henvendelse til faglig koordinator Anne Bruun, tlf. 35 32 38 92.  
Løn- og ansættelsesvilkår 
 
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.  Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC med indplacering som fuldmægtig med mulighed for forhandling af tillæg. 
 
Tiltrædelse 3.april 2018 eller efter nærmere aftale. Stillingen er tidsbegrænset til 28.februar 2019. 
 
Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her