Brænder du for digital marketing? Og kan du lide at arbejde selvstændigt og tackle flere opgaver ad gangen?
Så er det måske dig, der skal være med til at realisere vores digitale strategi og bringe os tættere på slutkunderne.
Logitrans er en dansk producent af ergonomisk håndteringsudstyr, som vi sælger over hele verden. Vores produkter og løsninger hjælper vores kunder til et mere effektivt og ergonomisk arbejdsmiljø med fokus på korrekte arbejdsstillinger, effektive processer og fysisk velvære.
Vi sælger vores produkter og løsninger igennem et stort netværk af forhandlere, men ønsker også at opbygge relationer til slutkunderne – dem som anvender vores produkter. Og her kommer du ind i billedet. Vi har en ambitiøs strategi for, hvordan vi kommer tættere på vores slutbrugere via en stærk og relevant tilstedeværelse på vores digitale kanaler, men vi har brug for dig for at komme tættere på mål.
Du skal have erfaring med en bred vifte af digital marketing discipliner med særligt fokus på lead generering. Mere konkret vil arbejdsopgaverne omfatte:
Jobprofil:
- Lead generering: Udvikling, opsætning, monitorering og opfølgning på kampagner.
- CMS og landing pages: Opdatering af websites (på flere sprog) og udvikling af nye landing pages.
- E-mail marketing: Opsætning af automation flows og e-mails.
- Bureausamarbejde: Planlægning og koordinering med samarbejdsbureauer.
- Tæt samarbejde med salg: Både internt i huset og med vores afdeling i USA
- Content udvikling: Blog posts, indhold til websites, SEO, nyhedsbreve mf.
- Data: Brug af diverse datakilder til optimering af kampagner og budskaber i samarbejde med bureau.
Din profil:
- Du har en uddannelse inden for kommunikation eller marketing og gerne erhvervserfaring med digital marketing – herunder lead generering
- Du er vant til at arbejde i CMS og e-mail marketing systemer
- Du mestrer engelsk på et højt niveau, både skriftligt og mundtligt
- Du arbejder selvstændigt og kan tackle flere forskellige arbejdsopgaver på samme tid.
Vi tilbyder:
- Et 12 måneders barselsvikariat
- Spændende, udfordrende og udviklende arbejdsdage i et dynamisk og uformelt salgs- og marketingteam
Lyder dette som et job for dig, så glæder vi os meget til at modtage din ansøgning!