Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Barselsvikariat til Integration Jobcenter Silkeborg

Integration Jobcenter Silkeborg søger en ny kollega til et barselsvikariat hurtigst muligt senest 1. juni 2021.
Stillingen er som koordinerende sagsbehandler for aktivitetsparate borgere i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller på overgangsydelse.

Er du nysgerrig, handlingsorienteret og god til at samarbejde, er du måske vores nye kollega. 

Om Integration:
Integrationsfunktionen i Silkeborg er en afdeling med 24 engagerede og ambitiøse medarbejdere, som har ansvaret for at tage imod nye borgere i kommunen og understøtte deres vej til job eller uddannelse.

Du vil være ansvarlig og koordinerende sagsbehandler, men du vil ikke være alene, da virksomhedskonsulenter, vejledere og mentor, kan indgå som tætte samarbejdspartnere i praksisfælleskabet omkring borgeren.

I Silkeborg Kommune er det prioriteret, at medarbejdere løbende arbejder med individuelle udviklingsmål, og fælles læringsmål. Derfor er det vigtigt, at du er indstillet på at åbne din praksis, invitere kolleger og ledere ind og få feedback i dit arbejde.
   
Det er vigtigt, at du trives med at være tæt på borgeren og være en del af den aktive indsats, hvor du som sagsbehandler er et væsentligt redskab i processen mod job og uddannelse.
Som koordinerende vil du bl.a. fungere som mødeleder i netværksmøder med borgere, afholde coachende samtaler med borgere, samt stå for undervisning af ledige.
Vi har et tæt i praksisfællesskab med virksomhedskonsulenter og mentorer, i en åben dialog og et fleksibelt samarbejde.

Integration:
Målgruppen er borgere som er i gang med selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, samt de borgere der ikke er kommet i job efter 5 år, herunder både aktivitetsparate og jobparate borgere.

Rammen for vores arbejde er en myndighedsfunktion med afsæt i beskæftigelsesmålene og gældende lovgivning. Vi arbejder med en coachende og empowermentorienteret tilgang. Her er fokus på at borgeren er ekspert på egne behov, og hvad der skal til for at komme videre i forhold til arbejdsmarkedet. Der kan være stor forskel på de enkelte borgere og hvilken rolle vi som professionelle har fra person til person. Ens for alle er dog, at der er fokus på at hjælpe borgere til at være så selvforsørgende og selvhjulpne som muligt. Vi forventer og forlanger noget af borgerne.  

Arbejdsdagen kan bestå af:

  • Jobsamtaler med borgere med fokus på beskæftigelsesmuligheder ud fra arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft, koblet med borgerens kvalifikationer, kompetencer og udviklingspotentiale.
  • Øvrige samtaler, der understøtter udviklingen mod beskæftigelse. Samtalerne kan foregå på eller uden for jobcentret
  • Koordinering af den tværfaglige indsats i et tæt samarbejde med borgerne og samarbejdspartnere
  • Etablering og opfølgning på beskæftigelsesfremmende aktiviteter.  
  • Sparring med kolleger
  • Deltagelse i feedbackfællesskaber med kollegaer, hvor vi giver hinanden feedback i borgersamtalerne med henblik på at understøtte borgerinddragelsen
Du er den rette medarbejder, hvis:
  • Du er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har beskæftigelsesfaglig baggrund
  • Du har erfaring fra beskæftigelsesområdet
  • Du brænder for at arbejde udviklingsorienteret sammen med dine kollegaer, borgeren og samarbejdspartnere.
  • Du har kendskab eller erfaring med at arbejde empowermentorienteret og coachende
  • Du kan undervise borgere i forbindelse med  interne tilbud.
  • Du kan arbejde selvstændigt og systematisk og bruge it-systemer som et dagligt arbejdsredskab, der bidrager til at sikre borgerens retssikkerhed.
Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads hvor godt arbejdsmiljø, medindflydelse og fleksibilitet, er med til at sikre en høj faglighed i opgaveløsningen.
  • Rammer som giver mulighed for høj kvalitet i beskæftigelsesindsatsen.
  • At du bliver en del af vores introduktionsprogram og får en kollega som mentor
  • Mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling.
  • Et kontinuerligt fokus på resultatskabelse.
Der er tale om et barselsvikariat som koordinerende sagsbehandler på 37 timer med ansættelse 1. juni 2021 eller hurtigst muligt.

Du skal sende din ansøgning digitalt via vores hjemmeside. Klik på Send ansøgning og vedhæft din ansøgning, samt relevante bilag.

Du kan læse mere om Silkeborg Kommune på: www.silkeborgkommune.dk

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Claus Bak på tlf. 29 13 70 61 eller teamkoordinator Lise Juul Peltonen på tlf. 61 22 76 30.

Ansøgningsfrist fredag 9. april 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandg 19. april.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 


ellerDownload