Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Barselsvikariat: Udviklings- og projektmanager til Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Science, Købehavns Universtitet

Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger en udviklings - og projektmedarbejder med tiltrædelse 1. juni 2021 eller snarligst derefter. Stillingen er en 1-årig ansættelse med en arbejdstid på 37 timer om ugen.

Om os
Institut for Plante- og Miljøvidenskab har omkring 550 ansatte indenfor forskning og undervisning, der dækker landbrug, bioteknologi og miljø - fra molekyler til organismer til populationer og økosystemer. Stillingen er tilknyttet instituttets sekretariat med 40 medarbejdere. Læs mere om instituttet på: www.plen.ku.dk

Om stillingen
Du vil blive tilknyttet to teams i institutsekretariatet: Team Strategi & Kommunikation som varetager ledelsesbetjening, strategisk udvikling og kommunikation, og Team Funding & Innovation Support som arbejder med projektmanagement af forskningsprojekter samt udarbejdelse af projektbudgetter og samarbejdskontrakter i tæt samarbejde med instituttets forskere. Stillingen er delt 50-50 mellem de to teams. Begge teams lægger stor vægt på fagligt fællesskab og kollegial sparring, og de to teams arbejder tæt sammen på flere områder.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Tilrettelæggelse og processtyring af strategisk udviklingsarbejde.
  • Support af interessevaretagelsesindsatser og opfølgning på handleplaner.
  • Administrativ projektstyring i tæt samarbejde med forskere på forskellige typer af eksternt finansierede forskningsprojekter.
Om dig
Vi søger en medarbejder, som:

  • Kan arbejde selvstændigt og samtidigt koordineret med kollegaer og ledelse.
  • Er god til at arbejde med komplekse opgaver og bevæge sig mellem det strategiske og praktiske plan uden at miste overblikket og interessen.
  • Trives med afvekslende arbejdsopgaver og arbejdspres.
  • Er grundig og struktureret.
  • Er god skriftlig og mundtligt på både dansk og engelsk.
  • Har gode samarbejdsevner og trives på en international, diversitetspræget arbejdsplads med både forskere, administrative kolleger og eksterne samarbejdspartnere, som har forskellige behov og forventninger.
Det er en fordel men ikke afgørende hvis du:

  • Har erfaring med ledelsesbetjening og udviklingsarbejde arbejde.
  • Har erfaring med projektmanagement.
  • Har økonomisk sans.
  • Har indsigt i universitetsområdet og har erfaring fra en politisk ledet organisation.
Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i udvikling, der løbende medfører nye typer af opgaver, som du kan være med til at sætte dit præg på løsningen af.
  • Et alsidigt job med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne.
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger som vægter faglig sparring og samarbejde højt, og som har en åben og venlig omgangstone.
  • En international og fleksibel arbejdsplads.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt med mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer.

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 26. april 2021.

Ansættelsessamtaler vil finde sted den 5. maj - 14. maj 2021.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Lene Rasmussen, teamleder for team Funding & Innovation Support på e-mail: lras@plen.ku.dk eller tlf.: 35 33 37 79.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.