Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Barselsvikariat ved UCN Studiekontor

UCN Studiekontor varetager studieadministrationen for grunduddannelserne på UCN, der udbydes på 4 campusadresser i Aalborg, 1 campusadresse i Hjørring og 1 campusadresse i Thisted. UCN Studiekontor bygger dermed på campusbaserede studieadministrationer og en institutionel studieadministrativ enhed, der i et tæt og koordineret samarbejde varetager de studieadministrative opgaver ved UCN. Der er knyttet en teamleder til hvert campus i Aalborg og Hjørring. Studieadministrationen i Thisted er knyttet til et team i Aalborg. 
 
Vi søger en barselsvikar til de sundhedsfaglige uddannelser på Campus Selma Lagerløfs Vej. 
 
Arbejdsopgaver: 

  • Studieadministrative opgaver primært i relation til Fysioterapeutuddannelsen 
  • Prøveadministration både indenfor den teoretiske og kliniske del af uddannelsen  
  • Økonomiopgaver i forbindelse med afregning af kliniske undervisningsuger 
  • Kommunikation og information til studerende på læringsplatforme 
  • Referentopgaver (uddannelsesudvalg, studieråd, kliniske møder m.m.) 
  • Indberetninger og opgørelser til Styrelser og Ministeriet 
  • Daglig sagsbehandling af studentersager  
Hvem er du? 
  • Du er kontoruddannet – gerne med erfaring fra administration af uddannelser 
  • Du har erfaring med og indsigt i varetagelse af administrative opgaver og gerne erfaring med at varetage ledelsesunderstøttelse indenfor det studieadministrative område
  • Du kan formulere dig sikkert og tydeligt på skrift
  • Du kan arbejde selvstændigt og evner at have gang i mange opgaver samtidigt. Du er nysgerrig, åben og indgår gerne i forandringsprocesser, hvor der er fokus på udvikling af opgaveløsning
  • Du har veludviklede samarbejdskompetencer og ser det som en fordel, at du indgår i et team, hvor der er fokus på, at vi har et fælles ansvar for at få løst studieadministrationens opgaver - samtidigt med at du tager et ansvar for dedikerede opgaver
  • Du har erfaring med og finder det helt naturligt at anvende digitale løsninger til understøttelse af dine arbejdsopgaver
Vi tilbyder en spændende og varieret hverdag, hvor du kommer til at indgå i et kollegafællesskab med de 10 studieadministrative medarbejdere, samt en kollega i Thisted. Opgaverne i UCN Studiekontor er under stadig udvikling og forandring, så der er gode muligheder for at prøve kræfter med forskellige typer af opgaver.   
 
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK (Stat). Stillingen er indplaceret på løngruppe 2, trin 2. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg. Stillingen er på 37 timer ugentlig.
 
Vikariatet løber fra 1. april 2018 og forventeligt til 31. marts 2019.
 
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Rikke Lunde på tlf. 72 69 09 17 eller e-mail: ril@ucn.dk.
 
Samtaler forventes afholdt mandag i uge 9. 
 
Interne og eksterne ansøgere behandles samtidig.
 
Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN) arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for business, pædagogik, sundhed og teknologi. Vi har ca. 9.500 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 8.000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 950 ansatte. UCN's aktiviteter er fordelt på en række adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her