Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Beboerhuset søger driftsassistent/facilitator af frivillige og events

Christianshavns beboerhus søger en medarbejder til varetagelsen af opgaver indenfor caféarbejde og facilitering af events i en stilling på 24 timer ugentligt.

Om os
Vi er et levende og socialt engageret kulturhus, som er åbent for alle og rummer mange forskellige aktiviteter og værksteder. De mange brugere gør beboerhuset til en stor og levende organisme af kreativitet og virkelyst, hvor varme og åbenhed er nøgleordene. Beboerhuset er et selvstyrende og foreningsdrevet kulturhus med økonomisk støtte fra Københavns kommune. Den daglige drift varetages af en kollektivt ledet personalegruppe.

Om stillingen
Opgaverne er mange og varieret i beboerhuset. Denne stilling er sat sådan sammen, at man ca. halvdelen af tiden passer vores café. Her spænder arbejdsopgaverne vidt:
Almen café/barfunktion med servering af mad og drikkevarer
Receptionsfunktion ved spørgsmål og mindre opgaver såsom udlån af ladcykel og lokalebooking og fornyelse af medlemskab af værksteder og Beboerhusforening.
Personalemøde (der er ugentlige møder onsdag formiddag)
Stillingen dækker et nyt ansvarsområde i beboerhuset, og den nye medarbejder vil derfor kunne præge stillingens indhold. Men vi forestiller os, at den øvrige arbejdstid
vil gå med:
Udvikling af nye eventtyper
Frivilligkontakt og facilitering af de frivilliges events
Tilrettelæggelse og afholdelse af fælles arrangementer med resten af personalegruppen
Servicering af møder og kurser
Som facilitator af de frivillige bliver du ofte vejen ind i beboerhuset for nye frivillige, ligesom arbejdet også vil bestå af facilitering af eksisterende frivillige. Ligeledes bliver søsættelse af events et selvstændigt arbejdsområde.

Om dig
Vi leder efter en ildsjæl, som brænder for kulturen og forstår værdien af de frivilliges engagement og indsats i et brugerdrevet kulturhus. Du har erfaring med cafearbejde og med at skabe events og kender derfor også til forskellige puljer og fonde, som støtter kulturelle og kunstneriske begivenheder. Du er fleksibel og åben overfor mange varierede opgaver, skæve arbejdstider og forskellige typer af brugere. Du er selvfølgelig god til at samarbejde og overholde deadlines, og vil elske at arbejde i et kulturhus med flad ledelsesstruktur.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst med en ugentlig arbejdstid på 24 timer.
Tiltrædelse gerne 1/4, hvis muligt.
Aften- og weekendarbejde er en del af stillingen.
Ansøgningsfrist 11/2 2018.
Ansøgningen sendes til Job@beboerhus.dk - eller til Dronningensgade 34, 1420 København K, mærket Frivillig-facilitator.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9 og 10.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her