Job og oplevelser i Berlin

Det kan være dyrt at tage på eventyr, så hvorfor ikke rejse og få oplevelser samtidig med, du tjener penge? Med et job hos TMPO Berlin kommer du til at bo og arbejde i den livlige, kreative og mangfoldige metropol, Berlin. TMPO Berlin søger lige nu konsulenter indenfor salg, NGO, mødebooking og kundeservice.

 

Arbejdet hos TMPO 

TMPO Berlin søger lige nu konsulenter til at varetage jobopgaver inden for salg, fundraising, kundeservice og/eller mødebooking over telefonen for nogle af landets største organisationer. I fællesskab finder vi ud af, hvilket projekt du skal sidde med ift. salg, fundraising, mødebooking og kundeservice.

Jobbet forudsætter kommunikation med en masse forskellige type mennesker og hvis du ikke er det i forvejen, bliver du rigtig god til at kommunikere over telefonen og føre nogle dybe dialoger. 

Du kan komme i betragtning til jobbet ligegyldigt, om du kan arbejde hos os i 3 måneder eller et helt år. De fleste af vores medarbejdere får "smag" for Berlin og bliver længere end planlagt - vi håber naturligvis, det samme sker for dig. 

 

Kan du sætte flueben ved følgende?

  • Du motiveres af konkrete mål og stræber altid efter at opnå det, du sætter dig for.
  • Du stiler efter et job, hvor du både udvikler dig fagligt og personligt.
  • Du foretrækker et uformelt miljø, hvor der ikke er langt til din nærmeste leder.
  • Du har erfaring med fastholdelse af kunder (intet krav).
  • Du er velkommunikerende og har troværdighed i stemmen.
  • Du er klar på eventyr i fantastiske Berlin ??

... så har du gode chancer for at blive en del af vores team.

 

TMPO Berlin "goes green"

Hos TMPO ønsker vi at afspejle byen og den urbane kultur i Berlin. Byen er et patchwork af forskelligheder - et urbant miljø og en kultur, hvor der kæmpes for de "grønne" værdier, og hvor "sharing is caring". Sådan er det også hos TMPO Berlin. Hver fredag står den på øko-lunch på TMPOs regning. Har du behov for det, stiller vi en cykel til rådighed til dig - helt gratis - i al den tid, du arbejder hos os. Læs mere om vores "grønne" fokusområder her.

 

Et arbejde - og meget mere til

Byen Berlin er en smeltedigel af forskelligheder, og det samme er TMPO Berlin: Vi er meget mere end et job. Vi tilbyder eksempelvis gratis kontorpladser til iværksættere eller studerende, som mangler et sted at udfolde sig. Vi uddeler legater på op til 15.000 kr. til vores medarbejdere, som ved siden af jobbet hos TMPO knokler med egne, kreative projekter. Vi tilbyder selvfølgelig også vores medarbejdere gratis tyskundervisning.

Desuden kan du glæde dig til en hverdag, der er præget af mange gode oplevelser, en stejl læringskurve og et fællesskab ud over det sædvanlige. Vi nyder de vanedannende kaffebarer i vores pauser, og minimum én gang i måneden planlægger vores event-udvalg en event, hvor vi sammen oplever Berlin. Vores yngste medarbejder er 20 år og vores ældste er 45 - vi har med andre ord plads til alle.   

 

Bürgeramt og boligsøgning! Bare rolig - vi hjælper dig hele vejen

At flytte til et nyt land kræver naturligvis en bolig og lidt papirarbejde. Hvis du ikke har prøvet det før, vil du sikkert gerne have lidt hjælp. Og bare rolig! Vores HR ansvarlige, Johanne, står klar til at hjælpe dig. Hun kender det tyske system som sin egen bukselomme. Hvis der er gensidig interesse efter vores første samtale, sender vi dig nogle vigtige dokumenter med gode fifs og guides, som du allerede kan benytte dig af, inden du flytter fra Danmark. 

 

Om TMPO

TMPO er et outsourcing alternativ, som varetager kundedialogen på vegne af større virksomheder og organisationer. Det gør vi med stram kvalitetssikring, hårdt arbejde og brug af den nyeste teknologi. Vi har over 25 års erfaring inden for outbound telemarketing, men vi varetager også alle former for inbound aktiviteter. Vi har afdelinger i både Århus, Silkeborg, Berlin, Barcelona og Malaga, som alle arbejder tæt sammen. Hos TMPO gør vi en indsats for at udvikle vores medarbejdere og selv som leder, er der flere karriere- og lederudviklingsmuligheder, vi kan tilbyde. Tag gerne et kig på vores karrieresite.

 

Kontakt

Du kan søge jobbet direkte herunder. Vi mangler dygtige og engagerede medarbejdere her og nu, så søg allerede i dag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 89202020 eller på hbi@tmpo.dk 

Du kan også læse mere om vores virksomhed på vores website eller finde os på Facebook: TMPO eller TMPO Berlin 

Vi kontakter dig hurtigt mulig efter du har ansøgt, så hav gerne din telefon i nærheden. Dit job vil bestå i at tage telefonisk kontakt til potentielle kunder, hvilket kræver en positiv og god stemmeføring. Husk det, når vi kontakter dig. Du kan betragte vores opkald som en "første samtale".

NB: Since we call Danish speaking customers, it is necessary to be fluent in spoken Danish.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her