Beskæftigelseskonsulenter til Jobcenter København

Vil du gøre en indsats for at fastholde sygemeldte borgere på arbejdsmarkedet? Så er et job som beskæftigelseskonsulent hos Jobcenter København måske noget for dig.

Vores kerneopgave er at skabe progression i borgerens situation og understøtte, at borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet fastholdes, eller at mulighederne herfor øges.  

Vi er landets mest produktive arbejdsfastholdelsescenter, og vi arbejder helhedsorienteret med en gennemgående sagsbehandler i hele borgerens sygedagpengeforløb. Du bliver en del af et center med ambitioner om at være det mest produktive og effektive arbejdsfastholdelsescenter i Danmark, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og gode resultater går hånd i hånd.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være

  • samtaler med sygemeldte borgere mht. samarbejde om deres vej tilbage til arbejdsmarkedet 
  • dialog med virksomheder 
  • varetagelse af myndighedsopgaven, blandt andet vurdering af uarbejdsdygtighed og revurdering
  • at forvalte den gældende lovgivning på en professionel måde og stille de relevante krav til borgeren 
  • struktureret og intensiv styring af samtalekadence og mange administrative procedurer 
  • behandling af sager om – og indstille til bevilling af – revalidering, fleksjob og førtidspension
  • at vejlede og rådgive om muligheder inden for sygedagpengeloven

Vi søger en kollega, som

  • har uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver, kommunom, socialformidler eller anden relevant videregående uddannelse 
  • har flair for jura 
  • har erfaring fra sygedagpengeområdet og kendskab til arbejdsmarkedet
  • har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner 
  • kan organisere og planlægge sit arbejde, så opgaverne løses på en systematisk måde 
  • er metodisk og analytisk velfunderet med evne til at drage relevante konklusioner 
  • er omstillingsparat i forhold til ny lovgivning og nye administrative procedurer
  • har gode samarbejdsevner
  • har gode it-kompetencer

Vi tilbyder dig

  • en stilling i et professionelt og uformelt miljø 
  • et introduktions- og undervisningsprogram, der sikrer, at du bliver klædt ordentligt på til at løse arbejdsopgaverne 
  • en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på at udveksle viden og erfaringer med hinanden 
  • en spændende og udfordrende hverdag med fokus på høj faglig kvalitet
  • årlige medarbejderudviklingssamtaler og individuelle kompetenceudviklingsplaner 
  • et godt socialt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og ledere

Løn- og ansættelsesforhold
Vi tilbyder en fast stilling og to barselsvikariater af normal længde.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst indgået mellem Kommunernes Landsforening og HK/Kommunal for ansættelse af vejleder/underviser inden for beskæftigelsesindsatsen i Københavns Kommune eller Dansk Socialrådgiverforening for ansættelse af socialrådgivere.

Arbejdsstedet er Gammel Køge Landevej i København.   

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Pernille Poulsen på 2114 8280. Forventet ansættelsesdato er den 1. august 2020 eller tidligere hvis muligt. 

Læs mere om forvaltningen og Center for Arbejdsfastholdelse på www.kk.dk/bif.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 8. juli 2020

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer. 

Jobcenter København – vi hjælper sygemeldte og fleksjobbere tilbage til arbejdsmarkedet.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.