Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Beskæftigelsesmedarbejder - Afdelingen for Opkvalificering

Center for Arbejdsmarked og Integration, Slagelse Kommune søger ambitiøs og målrettet beskæftigelsesmedarbejder til Afdeling for Opkvalificering.

Afdelingen dækker områderne aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, ressourceforløb og revalideringssager.

Vi kan tilbyde en spændende fuldtidsstilling med fokus på høj faglighed og kvalitet i sagsbehandlingen på området med revalideringssager og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Afdelingen består af 56 medarbejdere fordelt på koordinerende sagsbehandlere, beskæftigelsesmedarbejdere, jobkonsulenter, jobformidlere, mentorer, konsulenter og administrativt personale.

Stillingen

Som beskæftigelsesmedarbejder, er din opgave at yde sagsbehandling af høj kvalitet med borgeren i fokus, samtidig med at du sikrer, at loven overholdes. Du skal derfor have overblik over beskæftigelsesområdet generelt samt indgående kendskab til lovgivningen gældende for kontanthjælpsmodtagere og revalideringssager.

Du skal

  • varetage øvrige myndighedsopgaver i henhold til Beskæftigelsesloven og Aktivloven - herunder udredning i forhold til beskæftigelse på særlige vilkår og fremstilling af sager til Rehabiliteringsteamets vurdering
  • afholde individuelle og løsningsfokuserede borgersamtaler - herunder sikre at samtale kadencen overholdes
  • følge op på jobplaner, tilbud m.v. - herunder sikre, at tilbudskadencen overholdes
  • løse administrative opgaver ifm. varetagelse af egen sagsstamme.

Personprofil

Du
  • har en socialfaglig grunduddannelse, gerne som socialrådgiver eller socialformidler
  • har erfaring på beskæftigelsesområdet, kendskab til revalideringssager - og brænder for området
  • har gode skriftlige og kommunikative evner
  • har indgående indsigt i, interesse for og viden om målgruppens styrker og udviklingsmuligheder
  • arbejder systematisk og har høje forventninger til kvaliteten i sagsbehandlingen
  • motiveres af, at tænke i helheder og træffe socialfaglige vurderinger
  • kan arbejde selvstændigt og ser det som ganske naturligt at tage ansvar
  • trives med et varieret arbejdspres og kan bevare overblikket og dit gode humør i belastede perioder
  • er loyal og tillidsvækkende i samarbejdet med borgeren og dine kolleger på tværs af kommunen
  • har generelt kendskab til jobcentrets IT systemer, og gerne kendskab til Fasit.

Faggrupperne arbejder tæt sammen omkring borgerne, hvorfor sparring og videndeling på tværs af faggrupper er et must, når vi skal i mål med reduceret varighed på offentlig forsørgelse for vores borgere og samtidig være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner.

Er du mangfoldig i dit menneskesyn, vægter du ordentlighed i din relation til andre, er du interesseret i fortsat at dygtiggøre dig, og har du mod til at møde borgere med udgangspunkt i deres ståsted, så er det måske dig vi søger?

Vi tilbyder dig
  • et højt fagligt niveau og gode muligheder for udvikling og sparring
  • at blive en del af en ambitiøs afdeling, der arbejder målrettet og resultatorienteret
  • dygtige engagerede kollegaer og strukturerede rammer
  • en løn, der bliver fastsat efter principperne for Ny løn i henhold til gældende overenskomst.

Flere informationer
Du kan få mere at vide om stillingen hos
  • afdelingsleder Glenn Frausing, telefon 21 82 06 22, glfra@slagelse.dk
  • konsulent Anette Ojala pr. mail anoja@slagelse.dk

Frist
  • 22. februar 2018 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9 - 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her