Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Beskæftigelsessagsbehandler til Integration, Jobcenter Randers

Vil du være med til at fortsætte det gode arbejde?

Integration er en del af Jobcenter Randers – og afdelingen varetager opgaver for borgere omfattet af integrationsloven, både den beskæftigelsesrettede indsats og familiesagsbehandlingen.

Der er stadig gang i butikken, men ikke helt så meget som tidligere, så derfor slår vi en midlertidig stilling på, hvor ansættelsen udløber d. 31. december 2018.
Det er dog en rigtig god mulighed for at se området an, f.eks. hvis du er nyuddannet og du bliver del af en erfaren og dygtig gruppe af kollegaer der varetager opgaverne omkring den beskæftigelsesrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte.

Integrationsteamet på Jobcenter Randers varetager alt arbejde med flygtninge, familiesammenførte og EU/EØS borgere i integrationsperioden - lige fra boligplacering, henvisning til og samarbejde med Sprogcenter Randers, henvisning til og samarbejde med jobkonsulent til løbende opfølgninger samt også familiesagsbehandlingen i integrationssager og vi arbejder derfor i høj grad helhedsorienteret.

Dine opgaver i Integration vil primært være:

  • sørge for en god opstart for alle nye flygtninge og familiesammenførte
  • udarbejdelse af integrationskontrakter og som et led heri at give et tilbud inden for den til enhver tid eksisterende tilbudsvifte
  • at afholde løbende opfølgningsssamtaler, hvor fokus er på tilegnelsen af det danske sprog og deltagelse på arbejdsmarkedet og ved herigennem at opnå en vellykket integration
  • deltage i undervisningen af vores borgere i vores interne undervisningstilbud

Vi forventer af dig, at du
  • kan være med til at fortsætte det gode integrationsarbejde
  • har stor lyst og vilje til at indgå i mange samarbejdsrelationer
  • evt. har erfaring med målgruppen og med at arbejde inden for integrationsloven
  • har erfaring med at tilrettelægge og afvikle samtaleforløb
  • kan byde ind med gode løsninger
  • formår at arbejde systematisk og målrettet med myndighedsopgaver
  • er stærk IT-mæssigt, da du skal arbejde med en del systemer og portaler
  • har mod på at undervise nyankomne borgere
  • skal kunne navigere i en omskiftelig hverdag og til tider i ”kaos”, samt håndtere mange bolde i luften på en professionel måde
  • har en uddannelse som bachelor indenfor offentlig administration, som socialformidler, socialrådgiver eller anden relevant uddannelse og/eller erfaring
  • kan bidrage med et positivt sind og en positiv tilgang til kolleger og opgaver

Vi tilbyder
  • 35 engagerede kolleger i Integration
  • et godt arbejdsklima med faglig opbakning af kolleger, faglig konsulent og ledelse
  • selvstændigt arbejdsområde
  • mulighed for indflydelse på den faglige udvikling
  • grundig oplæring
  • administrativ støtte fra vores administrative team

Din personlighed, det at du ønsker at opnå resultater i et fællesskab og dine erfaringer som sagsbehandler spiller en stor rolle – samtidig med, at det er helt afgørende for os, at du kan møde borgerne med forventninger om ansvar i eget liv og med fokus på uddannelse og arbejde.

Der er tale om en midlertidig stilling på 37 timer til besættelse 1. maj eller 1. juni 2018 og ansættelsen udløber d. 31. december 2018.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Laila Jerming Graf på telefon 21 19 06 91 eller beskæftigelsessagsbehandler Anna Iversen på telefon 8915 1322.

Ansættelsessamtaler gennemføres den 26. april 2018.

Ansættelsesforhold
Tidsbegrænset stilling på fuld tid.

Tiltrædelse
1. maj eller 1. juni 2018

Ansøgningsfrist
19.04.18 23:59

Virksomhedens oplysninger
Jobcenter Randers

Kontaktperson
Laila Jerming Graf, tlf. 21 19 06 91

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Fødevareforbundet NNF's a-kasse søger 1 ny sagsbehandler til vores Ydelsesteam

Fødevareforbundet NNF

Aarhus
Vi søger 1 ny kollega til Fødevareforbundet NNF s a-kasse. Du skal indgå i et team af sagsbehandlere, som er samlet i a-kassens Ydelsesteam som sidder i Aarhus Vi er et team af erfarne sagsbehandlere, der i samarbejde med a-kassens øvrige teams, råd...
Indrykket:2. juli 2018
Udløbsdato:18. juli 2018