Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Beskæftigelsessagsbehandlere til ambitiøst Ungeteam

Tror du også på, at uddannelse er vejen til et værdigt liv for Høje-Taastrup Kommunes unge? Brænder du for at motivere og vejlede uddannelseshjælpsmodtager og skabe fremdrift i borgernes vej til uddannelse eller arbejde? Så bliv en del af Ungeteamet og vær med til at:

  • Sammensætte og understøtte uddannelsesrettede forløb for borgerne.
  • Bidrage med nye tanker og ideer
  • Arbejde dialogbaseret i en omskiftelig hverdag, hvor du møder mange forskellige borgere.
Vi brænder for at gøre en forskel for vores målgruppe 
I Ungeteamet tager vi os af indsatsen for ledige borgere under 30 år og har til formål at understøtte borgerne i hurtigst muligt at få en tilknytning til uddannelsessystemet. Vi arbejder med hele den redskabsvifte, der findes i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og forelægger sager for kommunens rehabiliteringsteam. Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med teamet, fagspecialisterne og den daglige leder.

Bliv en del af et ambitiøst Ungeteam med en uformel omgangstone
Du får nogle dygtige kolleger med høj faglighed, der værner om det gode arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på, at det skal være sjovt og rart at gå på arbejde, og du bidrager ligeledes med det gode humør. Vi er initiativrige og engagerede i vores arbejde, hvor vi tager ansvar og udviser handlekraft, når vi glædeligt går nye veje og prøver nye metoder af.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab, der laver meningsudvekslinger og vidensdeling på et højt fagligt niveau. Du kommer til at arbejde selvstændigt men aldrig alene, og vi sørger for at skabe rum til sparring i dagligdagen.
 
Du lytter, motiverer og samler
Som person er du rummelig og positiv. Gennem dit helhedsorienteret menneskesyn formår du at få øje på borgernes ressourcer og potentialer. Du har stærke sociale kompetencer og gode formidlingsevner – skriftlige såvel som mundtlige, som du aktivt bruger i dit dagligdage arbejde. Du trives og kan fungere selvstændigt i en tovholderfunktion med mange interessenter i spil.

Vi forestiller os, at du:
  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler – gerne med erfaring fra en lignede stilling.
  • Har organisatorisk sans, kan bevare overblikket og prioritere og arbejde struktureret.
  • Har erfaring med at samarbejde med borgere, øvrige centre i en kommune, leverandører, virksomheder og faglige organisationer.
  • Har flair for systematisk anvendelse af edb.
Du evner at sætte borgeren i centrum
Du har kendskab til arbejdsopgaverne og den tilhørende lovgivning i et jobcenter og formår at møde borgerne, hvor de er. Du har et grundigt kendskab til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om aktiv socialpolitik samt et grundlæggende kendskab til Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og Retssikkerhedsloven på det sociale område. Du må også gerne have overordnet kendskab til Lov om handicapkompenserende ydelser

Vi er inkluderende og sørger for, at du får en god start
Du får en systematisk oplæring og mulighed for tæt faglig og ledelsesmæssig støtte i hverdagen. Du bliver blandt andet tilknyttet en mentorordning, hvor du får en fast kontaktperson, der introducerer dig for arbejdsgangene mm. Hos os er der rig mulighed for personlig og faglig udvikling både individuelt og som team.
 
Om os
Vi er organiseret i 3 myndighedsafdelinger, som varetager opfølgningen på modtagere af a- dagpenge, fleksjob og virksomhedsrettede tilbud samt kontanthjælp, sygedagpenge, jobafklarings- og ressourceforløb.

Afdelingen Job og Kompetence består af Kontanthjælp over 30 år og Ungeteamet (kontanthjælp og uddannelseshjælp under 30 år), Integrationsteamet, Det Koordinerende Team, samt to fremskudte beskæftigelsesindsatser. Vi arbejder i hverdagen tæt sammen med vores kollegaer i Borger- og Arbejdsmarkedscentret samt de øvrige centre i kommunen, leverandører af beskæftigelsestilbud og virksomheder.

Vi har en anerkendende og støttende leder med tillidsbaseret ledelsesstil, der beror på gensidig respekt. Hun balancerer smidigt mellem at støtte os, når vi har behov for det og selvstændigt at lade os drive vores opgaver.
 
Ansøgningsfristen er fredag den 24. juli 2020.
Vi holder samtaler i uge 32.

Ansøgning vedlagt CV og uddannelsesbevis sendes via kommunens e-rekrutteringssystem.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Vi søger to beskæftigelsessagsbehandlere: Den ene stilling er en ordinær ansættelse og den anden stilling er et barselsvikariat.
 
Begge stillinger er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt og senest 1. oktober 2020.

Arbejdsstedet er Rådhuset, Bygaden 2, 2630 Taastrup, som ligger få minutters gang fra Høje-Taastrup Station.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Ena Winther på 2425 5192 ( ferie i uge 28-29-30) eller teamkoordinator Neira Reko på 4359 3766.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.