Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

betterpeople A/S søger dynamisk Export Manager til Melton A/S

Er du ambitiøs, udviklingsorienteret og har et godt købmandsskab, samt vant til at færdes udenfor Danmarks grænser? Vil du være en del af en virksomhed med højt til loftet, som producerer børnetøj i høj kvalitet?

Moderne og solid virksomhed i vækst
Melton A/S er i en positiv udvikling og ønsker nu øget fokus og indsats på eksportmarkederne. Derfor søges en målrettet og erfaren profil, som kan tiltræde stillingen som Export Manager. Melton A/S er en solid, dansk virksomhed, som designer, producerer og sælger børnetøj inden for de fire mærker: MELTON, MOVE, Mikk-Line og PAPFAR. Som Export Manager vil du indgå i salgsafdelingen og blive en del af et dynamisk team med direkte reference til den administrerende direktør. 

Eksport med fokus på opbygning af partnerskab
Dine opgaver vil være at etablere Melton A/S på nye markeder og videreudvikle og optimere eksisterende markeder, hvilket sker gennem direkte kontakt med storkunder og kæder, agenter og distributører. Erfaring med og kendskab til kunder udenfor Danmark er bestemt en fordel. Som eksportchef hos Melton vil du komme til at udarbejde markedsstrategier, kontrakter, handlingsplaner og kampagner. Vi forventer en god forhandler med gennemslagskraft og med indgående kendskab til det tyske og skandinaviske marked. Det er ligeledes vigtigt, at du har erfaring med og er god til at opbygge relationer, og at du har erfaring med målstyringer. Du vil have din daglige gang på kontoret i Vejen - to minutter fra E20. Der vil i stillingen være rejsedage, men i et begrænset omfang.

Kvalitet og dynamik
Vi leder efter en positiv og dynamisk person med erfaring fra tekstilbranchen, som udviser et stort drive og engagement. Du ser muligheder for udvikling fremfor begrænsninger. Du er selvstændig og struktureret i dit arbejde, og du har en solid forretningsforståelse. Det falder dig naturligt at være hands-on på projekter samt opfølgning heraf. Vi ser gerne, at du har erfaring inden for børnetøj, da det er virksomhedens kernekompetencer, men det er ikke et krav. Det er et must, at du er flydende i engelsk på skrift og tale samt har gode tyske sprogkundskaber.

Fleksibilitet og frihed under ansvar
Fleksibilitet, kvalitet og service er værdigrundlaget hos Melton A/S. Herigennem skal du være med til at skabe den størst mulige værdi for virksomheden, kunder og leverandører. Du vil tiltræde i et team, hvor der er frihed under ansvar, hvorfor der en forventning om, at opgaverne løses selvstændigt. Der en fri tone på kontoret og Melton er præget af et godt socialt miljø. 

Kunne du tænke dig at høre mere?
Synes du at stillingen lyder interessant, så send din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommerciel direktør Ida Storm på mail is@betterpeople.dk eller tlf. 9386 5656 eller Team Lead Maria Faber på mail mf@betterpeople.dk eller tlf. 5382 4466. Ansøgninger behandles løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. 

(c) betterpeople A/S 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her