Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

betterpeople A/S søger Frontend-udvikler med holdånd til Catering Danmarks IT-afdeling

Er du en erfaren Frontend-udvikler, der altid gør dit bedste for at spille alle på holdet gode? Evner du at analysere og forstå brugerens behov, og kan du designe veltænkt og relevant frontend med brugeroplevelsen i centrum? Så er det måske dig, vi leder efter!

A-Z frontend-udvikling og brugervenlighed

Du bliver i stillingen som Frontend-udvikler en del af udviklingsteamet med reference til teamets Lead Developer. Du har fuld fokus på udvikling af brugergrænsefladen, og dine primære arbejdsopgaver bliver at skabe brugervenlig frontend-udvikling, digitalt design og mockups samt udvikle apps. Du kommer i samarbejde med teamet til at tegne retningen for Catering Danmarks IT-setup, hvor I særligt har fokus på organisationens interne system, som i det daglige omtales ”Kokken NET” og er et egenudviklet .NET ERP-system. Du får i forbindelse med stillingen til opgave at bygge bro til Backend-udviklerne, så brugeren altid bliver præsenteret for en intelligent og relevant brugeroplevelse. Du får mulighed for at arbejde med hele processen omkring frontend-udvikling. Du vil både skulle stå for programmering af prototyper til brug for brugertests og fuldt funktionsdygtige, responsive webdesignløsninger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med marketingafdelingen samt eksterne udviklere af organisationens webshop, som du løbende tilpasser Catering Danmarks brandshop sammen med. På samme måde bliver du i samarbejde med organisationens BA-analysemedarbejder ansvarlig for udarbejdelse af tekniske kravspecifikationer.

IT-teknisk baggrund, kreativitet og hands-on

Det er vigtigt, at du har flere års erfaring med frontend-udvikling. Du har bred erfaring med ERP-miljøer, og du er velbevandret i Angular og JavaScript. Din faglige baggrund er IT-teknisk, og du har gennemført en relevant uddannelse. Du gennemskuer hurtigt komplekse sammenhænge, og du har solid erfaring og bred forståelse for brugeropleveler, som du formår at anvende i din udvikling af brugergrænsefladen. Du er ikke bange for at have hands-on helt nede på kodeniveau, men du evner vigtigst af alt at analysere brugerens behov. Du er en holdspiller med stor teamånd, god til at kommunikere og begår dig godt blandt tekniske profiler. Du både taler og skriver dansk, da Catering Danmark er en dansktalende virksomhed. Som person er du en venlig og robust, og du trives med at blive udfordret, ligesom du selv formår at udfordre. Du er resultatorienteret og arbejder vedholdende mod dine individuelle mål såvel som teamets fælles mål. Det er en fordel, hvis du er fortrolig med best practices inden for IT-udvikling og har drift kendskab til ERP-systemer, særligt .NET. 

Udvikling, samarbejde og højt humør

Du får en spændende og travl hverdag i et moderne miljø, hvor ikke to dage er ens. Du får rig mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne og være medskaber af en spændende udviklingsproces, da Catering Danmark udvider teamet fra tre til syv dygtige medarbejdere. Du bliver endvidere en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, humor og en uhøjtidelig omgangstone vægtes højt.

Catering Danmark står bag kendte og førende brands inden for catering, kantinedrift og ikke mindst måltidsløsninger, herunder kan brands som Kokken & Jomfruen, SMAGERIET, Kokkens hverdagsmad, Kokken&Co nævnes. Der er altid  fokus på at sikre høj kvalitet, så kunderne får positive smagsoplevelser hver gang, de får mad fra et af Catering Danmarks brands. Catering Danmarks styrke består i, at de  kender danskerne og deres madvaner og præferencer og følger med tiden i forhold til,  hvordan vaner og ønsker ændrer sig, så opskrifter og udbuddet konstant er med på tidens trend, gerne med inspiration fra det internationale køkken.   Catering   Danmark har henholdsvis COOP og Færch som storaktionærer.

Kunne du tænke dig at høre mere?
Synes du at stillingen lyder interessant, så send din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommerciel direktør Ida Storm på mail is@betterpeople.dk eller tlf. 9386 5656 eller direktør Kim Bisgaard på kb@betterpeople.dk eller +45 5050 3339. Ansøgninger behandles løbende, da stillingen ønskes besat snarest muligt. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. 

(c) betterpeople A/S 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her