Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

BFO - Baltorpskolen søger to skolepædagoger

Baltorpskolens BFO består af fire afdelinger fordelt på to matrikler. På afdeling Rugvænget har vi ca. 215 børn, hvoraf en mindre gruppe børn går i tale/høre klasser. BFOerne er fordelt i to fysisk adskilte huse. På afdeling Grantoften har vi ca. 200 børn, hvoraf en mindre gruppe børn går i gruppeordningen. BFOerne er fordelt i to fysisk adskilte huse.

Den ene stilling er tilknyttet tale/høre børnene - den anden stilling er tilknyttet almen BFO. Ud over BFO’en skal du samarbejde med et klasseteam.

Begge stillinger er 35 timers stillinger og med ansættelse 1. august 2020.
 
VI HAR BRUG FOR TO PÆDAGOGER DER

  • er tydelige i samværet med børnene og kan sætte rammer
  • er opmærksomme på pædagogens funktion som en god rollemodel
  • er gode til at skabe relationer børnene imellem og kan gå foran, ved siden af og bagved
  • er med til at skabe et miljø, hvor børnene fra specialafdelingerne inkluderes
  • er nærværende, anerkendende og har fokus på inkluderende fællesskaber
  • har en positiv tilgang til forældresamarbejdet
  • har skriftlige færdigheder
  • har en teoretisk/praktisk tilgang til faget
  • har erfaring med at sætte aktiviteter/projekter i gang og kan fuldføre dem
  • har et positivt menneskesyn med afsæt i det enkelte barns muligheder og ressourcer
  • har lyst og initiativ til at arbejde som skolepædagog i et tæt samarbejde med klasseteamet.
 
VI TILBYDER EN ARBEJDSPLADS MED
  • megen humor, et godt arbejdsmiljø og et højt fagligt niveau
  • en høj grad af ansvar og uddelegering af arbejdsopgaver
  • indflydelse på eget arbejdsområde med tydelig struktur og rammer
  • mange etniciteter og mangfoldighed
  • faglig sparring med nysgerrighed på egen praksis
  • udgangspunkt i aktionslæring, Low Arousal og BAL (Ballerups Analyse af Læringsmiljø)
  • teamsamarbejde, både på BFO og i skolen
  • iagttagelser og refleksioner over hverdagsrutinerne, børnekulturen og børnenes perspektiver, da vi bruger denne viden i vores daglige praksis og i samarbejdet med bl.a. forældrene, skolen, sagsbehandler og psykologer.

Din arbejdstid vil primært ligge i tidsrummet fra kl. 6.30 – 16.45 mandag til torsdag og fra kl. 6.30 - 16.30 om fredagen med mulighed for aftenmøder/arrangementer.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
 
YDERLIGERE INFORMATION
Har stillingen interesse er du velkommen til at kontakte Helle Nellemose på telefon 6075 7437 for eventuel aftale af et besøg på BFOen.

ANSØGNINGSFRIST: 1. JULI 2020 KL. 12.00
Det vil blive afholdt samtaler for begge stillinger i uge 27.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
 





Ballerup Kommune

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.