Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

BI-udvikler til ny-etableret Business Intelligence funktion

Vi er i gang med en konvertering af vores eksisterende ERP-system, og et af målene er at gøre forretningen mere data-dreven, og derfor har vi brug for en BI-udvikler, som får en vigtig rolle i denne proces.

Som BI-udvikler hos DFD er du med til at sætte retningen for vores BI og dataplatformsløsninger. Du vil fungere som teknisk lead på implementeringen og udrulningen af Power BI, og jobbet indebærer en høj grad af hands-on opgaver ift. at designe, opbygge og implementere løsningen. Du får stor handlefrihed, og du kommer tæt på vores kerneforretning som led i etablering af dataplatformsløsningerne og udrulningen af PowerBI.

Det er afgørende, at vores kommende medarbejder har praktisk erfaring med Microsofts BI Stack (SQL SMS, Visual Studio, SSIS, SSAS og PowerBI). Således har du medvirket i design og udvikling af dataplatformsløsninger med mange kunder. Derudover har du været ansvarlig for scoping, design og udvikling af BI-løsninger. Du har måske også arbejdet med udvikling af machine learning baserede softwareprodukter.

Som person har du et naturligt flair for at indgå i dialog med forskellige interessenter og skabe relationer. Du har en stærk forretningsforståelse og kan nemt sætte dig ind i nye domæner og teknologier.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Designe arkitekturen af den samlede BI-løsning
  • Designe og implementere nye datamodeller
  • Dokumentation af BI-løsning og datamodeller
  • Videreudvikling og vedligeholdelse af eksisterende løsninger
  • Deltage i behovsafklaringer sammen med forretningsspecialister
  • Vi forventer, at du er i stand til:

  • at levere end-to-end løsninger af høj kvalitet - fra dataindsamling og hele vejen til dashboard udarbejdelse
  • at ”dykke” ned i detaljen for at sikre høj datavaliditet og foreslå ændringer af eksisterende procedure
  • at være vores Microsoft BI og Datawarehouse ekspert
  • at lede og koordinere eksterne konsulenter
  • at oplære og guide yngre kollegaer i afdelingen
  • at designe, kortlægge og opbygge datamodeller som understøtter automatisering og optimering af operationelle processer
  • Som person er du:

  • Ansvarlig, videbegærlig og god til at sætte dig ind forretningsbehov
  • Selvstændig og opsøger proaktivt sparring og viden hos kollegaer
  • God til at formidle komplekse dataproblemstillinger på en simpel og letforståelig måde
  • Struktureret og analytisk i din opgaveløsning
  • I stand til at indgå i teams og finder det naturligt at tage ansvar for opgaver ”end-to-end”
  • Vi tilbyder:

  • Faglig og personlig udvikling
  • En høj grad af inddragelse og indflydelse
  • Dygtige og kompetente kolleger
  • En uformel organisation med fokus på at skabe resultater

  • Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.