Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bid Manager

Green Hydrogen Systems er klar til at erobre en position som en af verdens førende indenfor udvikling og produktion af elektrolyseanlæg, der anvender strøm fra vedvarende energi og vand til at fremstille grøn brint. Brint er hjørnestenen i omstillingen fra et fossilt til et grønt energiforsyningssystem baseret på vedvarende energi. Det globale marked for elektrolyseanlæg er enormt og i hastig vækst. Vi er i fuld gang med at kommercialisere vores 2. generations elektrolyseanlæg, og visionen er, at vi med modulære løsninger vil være med til at accelerere markedet for brintanlæg, der kan sikre optimal udnyttelse af den vedvarende energi.

Med solide ejere i ryggen og tæt samarbejde med større danske og udenlandske partnere i energimarkedet er fundamentet på plads, og vi søger nu en Bid Manager med et stort drive og som kan holde mange bolde i luften. Stillingen befinder sig i feltet mellem eksternt salg, teknik, sourcing og service. Du skal kunne fungere i et omskifteligt og travlt miljø samtidig med, at du understøtter vores forretning ved at udarbejde gode tilbud til vores kunder. Du har evne og lyst til at kvalitetssikre tilbudsmaterialer ved udvikling og vedligeholdelse af Green Hydrogen Systems produktportefølje og sætter samarbejde højt når du kommunikerer med alle niveauer i organisationen.

Arbejdsopgaver

Du er ansvarlig for koordinering og besvarelse af tilbudsmateriale for forretningen gennem udbudsprocesser. Dette indbefatter forståelse og udvikling af processer til netop vores virksomhed og hvad der sikrer at virksomheden vinder ordrer. Sammen med eksternt salg guider du kunden i vores tilbud og deltager derfor også i nogle kundemøder.

Du vil komme til at arbejde med:

  • Tværgående organisatoriske opgaver for at sikre kvaliteten ved tilbudsgivning.
  • Standardisering og opdatering af tilbudsdokumenter.
  • Kvalitetssikring af kalkulation og tilbudsprocesser mod kundens RFQ/RFI.
  • Sikring af at tilbud overholder givne tidsrammer og svære deadlines.
  • Give input til market intelligence ud fra price points og anden information fra kunder.
  • Opfølgning og evaluering af resultater efter ordreafslutning for alle involverede for at sikre løbende forbedringer.

Kvalifikationer og erfaring

  • Erfaring med salg af tekniske komponenter og analysearbejdet hermed, er en betingelse for succes i jobbet.
  • Flere års erfaring med ERP-systemer.
  • Praktisk erfaring med projektledelse eller -koordinering inden for tilbudsprocesser.
  • Gerne erfaring fra juridisk arbejde.
  • I stand til at tage ansvar og arbejde struktureret og selvstændigt mod skarpe tidsplaner.
  • Befinde dig godt i et innovativt team med store ambitioner.
  • Du er superbruger i Excel og PowerPoint som udgør vores præsentationsgrundlag.
  • Da vi arbejder internationalt, skal du naturligvis beherske engelsk i både skrift og tale på højt niveau.

Samarbejde og udvikling i fokus

Som medarbejder hos Green Hydrogen Systems får du en unik chance for at være med til at sætte dit præg på en virksomhed, der er på vej frem indenfor en af de bærende teknologier for optimal udnyttelse af den vedvarende energi. Du vil blive en af nøglepersonerne i en innovativ virksomhed, hvor der er fokus på udvikling, nytænkning og samarbejde.

Tiltrædelse: Marts 2021 og gerne tidligere. Du tilbydes en løn der er i overensstemmelse med stillingens karakter, krav og din baggrund, ligesom der også tilbydes pensionsordning og sundhedsforsikring.

Ansøgning: Bemærk at vi løbende behandler indkomne ansøgninger og nedtager annonce når ansættelse sker.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Søren D. Petersen på tlf.: 2323 6678.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.