Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Billund Plejecenter søger pr. 1. januar 2021 en husassistent til vores vaskeri

Billund Plejecenter søger pr. 1. januar 2021 en husassistent eller lignende på 25 timer/ugen til vores vaskeri. Stillingen er i dagvagt på hverdage.

Billund Plejecenter hjemtager pr. 1. januar 2021 alt vask af beboernes tøj.
Vi mangler derfor en dygtig og effektiv husassistent, som kan stå den daglige håndtering og vask af 60 beboeres tøj. Der kan endvidere forekomme perioder med afløsning i vores rengøring.

Vil du være med til at skabe en fantastisk arbejdsplads hvor høj faglig kvalitet og trivsel for alle er i centrum.

Vi søger en erfaren og fagligt dygtig og engageret kollega, som kan arbejde selvstændigt, og samtidigt være en fast del af et team, som ønsker at være med til at gøre en forskel for beboerne.

Vi lægger stor vægt på, at beboerne skal have en meningsfuld hverdag med respekt for deres selvstændighed og selvbestemmelse, og hvor vi – gennem tværfaglig, professionel støtte, vejledning og omsorg – motivere den enkelte til at mestre livsudfoldelse og bevare deres identitet. 

Vi forventer af dig:

  • Du har erfaring fra lignende stilling.
  • Du er mødestabil.
  • Du er god til at samarbejde, arbejde målrettet.
  • Du er fleksibel, alsidig og omstillingsparat.
  • Du er engageret og en positiv og glad person med humoristisk sans.

 Vi tilbyder:

  • En travl og spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens.
  • Du får lov at bruge dine kompetencer.
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor der er fokus på udvikling og velfærdsteknologiske hjælpemidler.
  • En ledelse, der værdsætter initiativ og selvstændighed, gir mulighed for medinddragelse i den daglige planlægning, og som giver dig faglig sparring og opbakning.

Billund Plejecenter er et lyst og dejligt plejecenter, som ligger centralt i Billund by.
Vi har i øjeblikket 50 beboere fordelt på 2 afdelinger, 30 boliger i de almene somatiske plejeboliger og 18 boliger samt 2 aflastningsstuer på vores demensafdeling Værestedet. Antallet af boliger stiger til 60 i 2021.

Vi har en stor vennekreds og nyder stor glæde af mange aktiviteter i huset f.eks. sang, gudstjenester, film, banko, ture ud af huset, fester og meget mere.

Vi har eget køkken som laver varm mad hver dag til vores beboere.

Yderligere oplysninger:

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Plejecenterleder Margit Møller Madsen, Billund Plejecenter på telefon 7213 1555 eller via mail: mmm@billund.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen sendes elektronisk via OFIR Rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist:  22. november 2020
Samtaler forventes afholdt d. 25. november 2020

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.