Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bilsælger hos Niels Petersen Automobiler i Næstved

Niels Petersen Automobiler søger en erfaren bilsælger med en åben og imødekommende personlighed. Er du en dygtig sælger, med højt drive og kundetilfredshed, så er du den vi søger.

Niels Petersen Automobiler er autoriseret forhandler af Mazda, Opel og Suzuki. Vi har netop haft 65 års jubilæum og beskæftiger i dag 32 medarbejdere.

Jobtype:

Dit primære arbejdsområde vil være salg af vores 3 nyvognsmærker, samt brugte biler. Du vil som bilsælger hos Niels Petersen Automobiler få ansvar for at vi realisere forretningens målsætninger for et af vores mærker. Som mærkeansvarlig vil styring af nyvognslager, annoncering og udskiftning af demo- og udlejningsflåden være dit personlige ansvarsområde.

Dine arbejdsopgaver:

  • Kundebetjening i butikken med salg af nye og brugte biler
  • Opfølgning på online henvendelser fra potentielle kunder.
  • Indkøb af brugte biler.
  • Formidling af finansierings-, leasing- og serviceaftaler.
  • Bestilling af lager og demobiler hos importør.
  • Initiativtager til annoncering via Facebook, blade og mail.

Forventninger:

For at komme i betragtning til stillingen skal du have erfaring som sælger fra branchen. Det vil klart være en fordel hvis du kan dokumenterer gode salgsresultater. Vi forventer du naturligt afdækker kundens behov for bil, finansiering, ekstraudstyr og serviceaftale. Niels Petersen Automobiler er autoriseret forhandler af 3 nyvognsmærker og har altid et stort udvalg af brugte biler, hvilket giver dig rig mulighed for at hjælpe kunden til at finde den rigtige løsning. Du kan arbejde struktureret og forstår at levere en hurtig og kompetent kundekontakt med høj effektivitet. Du skal være fleksibel i forhold til arbejdstider, da der er åbent i forretningen lørdag og nogle søndage. Vi foretrækker hvis du bor inden for en køreradius på 30 minutter.

Vi tilbyder:

  •  Et udfordrende og ansvarsfyldt job, med stor selvstændighed.
  • Dygtige og hjælpsomme kollegaer.
  • Uformel omgangstone i hele virksomheden.
  • Mulighed for daglig kontakt med ledelse om ideer eller udfordringer.
  • Assistance i form af indregistrering og fakturering af solgte biler.
  • Indbydende lokaler og nye faciliteter.
  • God løn og bonus i forhold til kvalifikationer.
  • Stor frihed til afspadsering efter weekendarbejde.
  • Mulighed for firmabil ordning.

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send en ansøgning til ncp@niels-petersen.dk hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er onsdag d. 26. april 2018, men vi holder samtaler løbende.

Hvis du har nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Direktør Niels Christian Petersen på 20 49 21 79 eller ncp@niels-petersen.dk

Se mere på vores ansøgersite: https://niels-petersen.brandero.com


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her