Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bioanalytiker i vikariat til Klinisk Biokemisk Afdeling, Næstved Sygehus

- en afdeling med mange spændende arbejdsopgaver og gode kolleger

Vi har en stilling som bioanalytiker ledig til besættelse fra 01.06.18. Stillingen er på 37 timer ugentlig og er tidsbegrænset til 28.02.19.

Her får du fem gode grunde til at vælge vores arbejdsplads

  • Vi har et introduktionsprogram og en mentorordning til alle nyansatte
  • Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk
  • Vi har fokus på kompetenceudvikling og uddelegering af ansvar
  • Vi har mulighed for faglig udvikling i superbrugerfunktioner
  • Vi har et stort udbud af spændende analyseudstyr

Vi har arbejdsopgaver inden for klinisk biokemisk analysearbejde og udfører EKG- og blodprøvetagning på børn og voksne. Vi er alle ansvarlige for at oplære nyt personale og studerende i praktisk arbejde. Efter nødvendig oplæring har fundet sted, vil du skulle deltage i afdelingens vagtordning.

Vi har derfor brug for, at du er uddannet bioanalytiker og har lyst til nye udfordringer. Vi håber, du er glad for patientkontakt og vil vægte et godt samarbejde med vores brugere højt. Vi er med i hele forløbet fra blodprøven tages til svaret afgives, derfor vil vi gerne have, at du er service og kvalitetsbevidst.

Fakta om afdelingen

Afsnittet i Næstved er en del af Klinisk Biokemisk afd., Næstved-Slagelse-Nykøbing Sygehus og har ca. 40 medarbejdere fordelt på bioanalytikere og laboranter.

Klinisk biokemisk afdeling er akkrediteret efter standarden ISO 15189 og er arbejdsmiljøcertificeret efter standarden DS/OHSAS 18001:2008.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst, samt principperne om Ny Løn.

Yderligere oplysninger samt stillingsprofil

Hvis ovenstående har vakt din interesse og du har fået lyst til at høre mere om stillingen og dine kommende kollegaer, er du velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Vibeke Jæger, 56 51 40 48, vja@regionsjaelland.dk

Ansøgning
Ansøgningen skal vedlægges cv med angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser).

Ansøgningen sendes elektronisk til ledende bioanalytiker Vibeke Jæger via linket i stillingsannoncen.

Samtaler i uge 17

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her