Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bioanalytiker med øje for både faglig og social kvalitet

Er du bioanalytiker ? Har du lyst til at arbejde med automatiseret udstyr og bidrage til gode patientforløb?

Så send os din ansøgning allerede i dag
og bliv en del af Klinisk Biokemisk Afdeling i Hjørring. På afdelingen har vi det nyeste automatiserede analyseudstyr og producerer analysesvar af høj faglig kvalitet. Vi prioriterer uddannelse højt både din egen og de studerende vi har i afdelingen.

Sådan bliver din hverdag på vores afdeling
Du møder mange indlagte og ambulante patienter, hvor du skal tage blodprøver og EKG-optagelse.

Du skal analysere blod-, urin- og fæcesprøver på forskelligt automatiseret analyseudstyr. Vi har blandt andet to Vista udstyr, der analyserer en stor del af vores biokemiske analyser. Til vores immunologiske prøver anvender vi Centauer og Cobas 6000.
Vi analyserer allergianalyser på Phadia ImmunoCAP udstyr for Regionshospital Nordjylland og for de praktiserende læger i hele Regionen.
Omkring halvdelen af vores produktion er blodprøver fra de praktiserende læger.
Vi er 45 bioanalytikere på afdelingen, der alle går i vagt. Vi har 3 skifte vagt, med dag-, aften- og nattevagter. Ca. en tredjedel af det vagtbærende personale varetager blodbanksfunktionen og udfører blodtype, BAC-test og udleverer blod.

Vi forestiller os at du :

   • trives i en travl og omskiftelig hverdag
   • arbejder patientorienteret, så patienterne altid oplever et effektivt patientforløb og får en positiv oplevelse
   • er en positiv og hjælpsom kollega 

Vi kan tilbyde dig et selvstændigt og udfordrende arbejde i en afdeling med høj aktivitet. Vi er kendt for, at der er højt til loftet hos os. Det betyder for dig, at vi også tager hensyn til dig, når vi laver arbejds- og ferieplaner. På afdelingen støtter vi op om hinanden, og er gode til at hjælpe hinanden med arbejdsopgaverne. Der er gode boligforhold ved sygehuset, og vi kan hjælpe dig med at finde et værelse.

Hvem er vi?
Klinisk biokemisk afdeling er akkrediteret efter ISO 15189 DANAK. Vi har specialiseret os i allergi, misbrugs- og medikamentanalyser. Vi har regionsfunktion indenfor colorectal screening, og analyserer fæcesprøver for hele regionen. Vi producerer ca. 5 mill. analysesvar årligt.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her