Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bioanalytiker søges til Klinisk Molekylærbiologisk Laboratorium, Sydvestjysk Sygehus

Vi søger en bioanalytiker til situationsbestemt årsvikariat, 37 timer om ugen med start 1. oktober 2020 eller efter aftale. 

Har du lyst til at være en del af vores velfungerende COVID-19-team i Klinisk Molekylærbiologi - så er det lige dig vi mangler. 

Vi er: 
Klinisk Molekylærbiologisk Laboratorium (KML) er en del af Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA) på Sydvestjysk Sygehus. KML består af 9 bioanalytikere, hvoraf de fem er ansat målrettet til COVID-19 analysering. Derudover har KML to molekylærbiologer ansat. Organisatorisk hører KML til ledelsen for Klinisk Mikrobiologisk Afsnit, men KML udfører analyser indenfor mikrobiologi, patologi og biokemi.

Vi befinder os i nyere, flotte lokaler i KDAs laboratoriehus, sammen med Klinisk Mikrobiologisk Afsnit, Klinisk Biokemisk Afsnit, Klinisk Immunologisk Afsnit og Klinisk Patologisk Afsnit.

KML er et afsnit i rivende udvikling, med meget nyere udstyr - dagene er ofte ikke ens.

Vi modtager prøver fra forskellige afdelinger og praksis. Afsnittet analyserer prøver til undersøgelse for COVID-19, Chlamydia trachomatis og Neisseria gonorrhoeae, HPV, luftvejs-PCR, McM6 og FIIFV, sekventering af bakteriekolonier og typning af E. coli fra fæcesprøver. Dine arbejdsopgaver vil som udgangspunkt være relateret til COVID-19-analysen.

Afdelingen har ligeledes uddannelse af bioanalytikerstuderende. 

Vi søger:
Dit arbejdsområde vil være molekylærbiologi, med afsæt i COVID-19-analyse. Dine arbejdsopgaver vil være afhængige af forudgående erfaring.

  • Vi søger en person med følgende kvalifikationer: 
    • Præcis i udførelsen af laboratoriearbejde
    • Du er autoriseret bioanalytiker, eller har en bachelor i molekylærbiologi
    • Gerne praktisk erfaring indenfor PCR/molekylærbiologi
    • Du kan sætte patienten først
    • Du har overblik i udførelsen af opgaverne
    • Du er indstillet på aktivt at medvirke til et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø
    • Du er initiativtagende og hjælpsom
    • Du er åben for forandringer

Vi tilbyder dig: 

  • Et vikariat som byder på spændende opgaver, som udgangspunkt i Klinisk Molekylærbiologisk Laboratorium.
  • Arbejdstider er varieret over hele døgnet, fordelt på alle årets dage.
  • Et samarbejde med fagligt dygtige kollegaer, som arbejder fælles om at få korrekte og hurtige svar ud til rekvirenterne.
  • Løn i henhold til gældende overenskomst

Flere oplysninger om stillingen kan fås hos Afdelingsbioanalytiker Ditte Nørgaard Jørgensen på tlf. 24 87 38 06.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er den 17. september 2020.
Ansættelsessamtale vil foregå i uge 39.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.