Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bioanalytiker til Afsnit SpecialLab, Klinisk Biokemisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Er du uddannet bioanalytiker med autorisation og har du interesse for forskning og udvikling?

Trives du med at arbejde selvstændigt og ligeledes med samarbejde på tværs med andre faggrupper? Så er du måske vores nye bioanalytiker i Afsnit SpecialLab. Vi har en ledig stilling til besættelse den 1. september 2021.

Om jobbet Du bliver en del af teamet Specialanalyse, som består af 5 bioanalytikere og en kemiker.

I specialanalyselaboratoriet udfører vi specificerede rutineanalyser bl.a. via DNA-oprensning, realtime PCR, fluoroenzymeimmunoassay, fluorescerende mikroskop, flowcytometri og gelelektroforese/proteinelektroforese.

Foruden rutineanalyserne kører vi mange forskellige forsknings- og projektprøver både for afdelingens egne forskere og i forbindelse med forskningssamarbejder på hospitalet.

Nogle hverdage skal du tage blodprøver på morgenrunden.

I specialanalyselaboratoriet har vi bl.a. følgende udstyr:

  • Flowcytometri

  • Kryptor

  • LC/MS

  • Sebia

  • QIA Symphony

Din profil Du er uddannet bioanalytiker med autorisation. Du er omstillingsparat, ansvarsfuld, kvalitetsbevidst og interesser dig for forskning og udvikling. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, men samtidig er god til at indgå i et teamsamarbejde. Vi ønsker os, at du er åben og imødekommende, fuld af gå-på-mod og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

De teknikker, du ikke allerede mestrer, vil vi oplære dig i.

Om Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital er en af Region Hovedstadens store biokemiske afdelinger. Vi varetager blodprøve- og urinanalyser for den nordlige del af regionen og har adresser i Hillerød, Frederikssund og Helsingør.

Samlet har vi ca. 1 mio. patientkontakter og udfører omkring 12 mio. analyser om året. Vi beskæftiger i alt mere end 230 medarbejdere.

Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi

Ansættelsesvilkår Ansættelsen er på fuld tid (37 timer) og med fastansættelse.

Stillingen er vagtfri.

Stillingen er til besættelse 1. september 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure Birgit Krindel Beyer, birgit.krindel.beyer@regionh.dk / 20 15 85 23 eller faglig koordinator Betina Sunke Jensen, Betina.Sunke.Jensen@regionh.dk / 48 29 20 46.

Ansøgningsfristen er den 4. juli 2021. Samtaler afholdes i uge 27.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.