Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bioanalytiker til det Molekylærbiologiske laboratorium på Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet

Har du lyst til et spændende og afvekslende job i et velfungerende team bestående af bioanalytikere/laboranter, molekylærbiologer og læger så er dette måske noget for dig.  
 
En stilling som bioanalytiker i Molekylærbiologisk laboratorium på Klinik for Vækst og Reproduktion ved Juliane Marie Centret, Rigshospitalet, ønskes besat pr. 01.04.2018. Løn- og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Region Hovedstaden.  
 
Vi kan tilbyde:  

  • Vagtfri stilling på 37 timer ugentligt.
  • En stilling med afveksling mellem rutinearbejde og spændende forskningsopgaver.
  • Et tæt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper.
  • Et aktivt og fagligt engageret miljø med mange udviklingsmuligheder.  
Klinikkens arbejdsområde omfatter mandlig reproduktion, specielt ufrugtbarhed og testikelkræft samt behandling af børn med vækstproblemer. Der vil være rig mulighed for at udvikle sig og tilegne sig viden inden for afdelingens speciale. Molekylærbiologisk laboratorium er et af fire laboratorier i afdelingen.  
 
Arbejdsopgaver:  
  • Isolation af DNA og RNA fra blodprøver, vævsprøver og cellelinjer, manuelt og maskinelt.
  • PCR-analyser, herunder PCR-baseret genetisk analyse, kvantitativ PCR og RT-PCR.
  • Indsamling og registrering af vævsprøver.
  • Celle- og vævkultur forsøg.
  • Deltagelse i opgaver relateret til DANAK akkreditering.
  • Registrering af patientdata i en elektronisk database.
  • Deltagelse i daglig drift af laboratoriet.  
Kvalifikationer:  
  • Uddannelse som bioanalytiker, helst med kendskab til basal molekylærbiologi.
  • Erfaring med DNA og RNA oprensning samt PCR-teknikker og genetisk analyse.
  • Celledyrkning samt erfaring med sterilt arbejde vil være en fordel.
  • Kendskab til DANAK akkreditering vil være en fordel.
  • Kendskab til IT på brugerniveau.
  • Overblik og evne til at arbejde i travlt miljø er vigtigt.
  • Der vil blive lagt vægt på faglig dygtighed, engagement, godt humør, fleksibilitet i forhold til hastigt skiftende laboratoriemæssige arbejdsopgaver, ordenssans og evne til at arbejde såvel selvstændigt som i et team.  
Oplæring vil finde sted.  
Arbejdet foregår som teamwork i små grupper af bioanalytikere/laboranter, læger samt seniorforskere, hvorfor samarbejde er vigtigt, men med stor frihed og ansvar for egne analyser.  
 
Du kan læse mere om os på http://www.reproduction.dk  
Du er velkommen til at kontakte bioanalytiker Brian Vendelbo Hansen tlf: 3545-9407, mail: Brian.Vendelbo.Hansen@regionh.dk eller seniorforsker Anne Jørgensen tlf: 3545-8908, mail: aj@rh.regionh.dk  
 
Ansøgningsfrist: 12. februar 2018 kl. 12:00.  
Forventede samtaler i starten af uge 9.  
 
Søg stillingen via linket.  
 
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.  
 
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.  
 
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.  
 
Klinik for Vækst og Reproduktion hører under Juliane Marie Centret på Rigshospitalet. Juliane Marie Centret behandler, forsker og underviser inden for områderne: Fødsler, for tidligt fødte børn, sygdomme hos børn, sygdomme hos kvinder, mandlige og kvindelige fertilitetsproblemer samt vækstproblemer. På flere områder er centret med i den internationale elite. Der er 214 sengepladser og en omfattende ambulant virksomhed. Centret har ca. 720 fuldtidsstillinger og er opdelt i 12 klinikker, som har eget budget og ledelse. Juliane Marie Centrets omsætning er knap 400 mill. kr. Vi har taget navn efter Dronning Juliane Marie (1729 -1796), Frederik den V´s dronning. Juliane Marie var medstifter af Fødselsstiftelsen og har i forvejen lagt navn til Juliane Maries Vej, som centret har indgang fra.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her