Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bioanalytiker til Erytrocytlaboratorium

Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense søger 1 bioanalytiker til en fast stilling på fuld tid pr. 1. maj 2021 eller efter aftale.

I Erytrocytlaboratoriet arbejdes der med

  • modtagelse og sortering af alle blodprøver til KIA fra sygehus- samt praksissektoren,
  • blodtypebestemmelse, BAC- og BF-test på patienter forud for blodtransfusion,
  • blodtypebestemmelse og fænotypebestemmelse på bloddonorer tappet i Region Syddanmark,
  • antistofidentifikation og andre blodtypeserologiske specialanalyser,
  • lagerstyring af KIAs frigivne erytocytsuspensioner, trombocytkoncentrater og plasma,
  • klargøring af blodkomponenter forud for udlevering, fx optøning og bestråling m.m.,
  • udlevering af blodkomponenter til blodtransfusion,
  • kvalitetskontrol af blodkomponenter

I Erytrocytlaboratoriet udføres en stor del af rutineanalyserne på fuldautomatiseret udstyr, men der udføres også manuelt analysearbejde.

Arbejdstider:

Erytrocytlaboratoriet er døgnbemandet. Du vil derfor efter et grundigt teoretisk og praktisk oplæringsforløb skulle deltage i Erytrocytlaboratoriets vagtordning aften og nat, i weekender og på helligdage.

Du vil indgå i et team, hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation og godt humør er nøgleord.

Vi ser gerne at du

  • har kendskab til blodtypeserologi
  • har et godt humør
  • er fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver
  • har gode samarbejdsevner, trives med at have travlt og er frisk på nye udfordringer,
  • har lyst til at arbejde i et laboratorium med fokus på høj kvalitet og service

Vi tilbyder

  • en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • et højt fagligt niveau
  • gode kollegaer

Om afdelingen

Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA) er Region Syddanmarks eneste specialafdeling i klinisk immunologi med højtspecialiserede funktioner. KIA udfører blodbankvirksomhed, vævsbankvirksomhed (knogler, stamceller, fæces/mikrobiom samt importerede væv), blodtypeserologi, transfusionsmedicin, HLA-bestemmelse, cellulær immunologi, trombocytimmunologi, autoimmunologi, undersøgelse for smittemarkører i relation til leverbetændelse, HIV, HTLV og syfilis. KIA har et stort analyseprogram til kvalitetskontrol af blod og blodkomponenter samt til diagnostiske formål for afdelinger på Odense Universitetshospital (OUH), andre sygehuse og primærsektoren.

Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, sekretærer, sygeplejersker, cand.scient’er, samt ph.d.-studerende.

KIAs blodbanksvirksomhed er underlagt Blodforsyningsloven, vævsbankvirksomheden er underlagt Vævsloven og de kliniske analyser er akkrediteret iht. kravene i standarden DS/EN ISO 15189:2013.

KIA er normeret med godt 112 fuldtidsstillinger, heraf 19 bioanalytikere i Erytrocytlaboratoriet.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Erytorcytlaboratoriet, Afdelingsbioanalytiker Berit Antonsen (2181 1519).

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytikere.

OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.

Der holdes ansættelsessamtaler d. 23. april 2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.