Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bioanalytiker til PCR-laboratorium, Klinisk Biokemisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Er du bioanalytiker eller laborant, og vil du være med til at løse den spændende og vigtige opgave med at levere hurtige COVID-19-svar? Vi har en ledig fuldtidsstilling i vores nye PCR-laboratorium til besættelse 1. juni eller snarest muligt.

Om jobbet Du vil blive en del af vores dedikerede PCR-team, hvor du i samarbejde med dine kollegaer skal være med til at sikre hurtige svar på COVID-podninger. PCR-teamet består af en faglig koordinator og 13 medarbejdere, som indgår i vagtrullet. Vi analyserer COVID-podninger alle ugens syv dage og aftener.

De hurtigere podningssvar begrænser patienternes tid på isolationsstuerne og giver øget fleksibilitet, når patienter skal udskrives.

I samarbejde med dine kollegaer kommer du til at:

  • Håndtere og registrere COVID-prøver
  • Arbejde med pipetteringsrobotter
  • RNA-oprense prøvematerialet
  • Varetage PCR-analyser
  • Vurdere og validere resultater
  • Hjælpe med blodprøvetagning.
Der vil på længere sigt blive mulighed for at arbejde med andre typer analyser i PCR-laboratoriet.

Om dig Du er uddannet bioanalytiker, laborant eller har anden relevant uddannelse. Erfaring med PCR-analyser er en fordel, men ikke nødvendig, da grundig oplæring vil finde sted.

Du er ansvarsfuld, kvalitetsbevidst og omhyggelig i dit arbejde. Desuden sætter vi pris på, at du er nærværende og imødekommende og bidrager til det gode arbejdsmiljø.

Om Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital er en af Region Hovedstadens store biokemiske afdelinger. Vi varetager blodprøve- og urinanalyser for den nordlige del af regionen og har adresser i Hillerød, Frederikssund og Helsingør.

Samlet har vi ca. 1 mio. patientkontakter og udfører omkring 12 mio. analyser om året. Vi beskæftiger i alt mere end 230 medarbejdere.

Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi.

Om ansættelsesvilkår Ansættelsen sker på fuld tid (37 timer) og med fast ansættelse.

Stillingen er vagtbærende, hvor funktionen skal dækkes i dag- og aftenvagter, alle ugens 7 dage. Weekendvagter hver anden eller hver tredje weekend.

Stillingen er til besættelse 1. juni eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker Birgit Krindel Beyer, birgit.krindel.beyer@regionh.dk / 20 15 85 23 eller faglig koordinator Maria Borg Eiding, maria.jennifer.borg.eiding.01@regionh.dk / 48 29 25 65.

Ansøgningsfristen er mandag d. 10. maj 2021. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi afholder samtaler løbende. Send din ansøgning, CV, samt relevante dokumenter online via linket her på siden.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.