Bioanalytikere søges til Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital
Bioanalytikere søges ved Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital
Har du lyst og mod til at prøve kræfter med det biokemiske speciale, søger vi lige nu bioanalytikere til såvel faste stillinger som vikariater hos Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital (AUH).
Vi tilbyder
En afdeling hvor vi sætter en ære i at levere ydelser af en høj kvalitet med patienten i fokus. Vi vil det gode samarbejde og lægger vægt på en uhøjtidelig tone og en positiv tilgang til arbejdet, der smitter af på kollegaer og patienter. Medmenneskelig omsorg vægtes højt.
Arbejdsopgaver
Fælles for alle stillingerne er, at prøvetagning på ambulante og indlagte patienter er en kerneopgave, og at det løses i fællesskab på tværs af sektionerne. I nogle af stillingerne kan der endvidere være analysearbejde og betjening af apparatur i den sektion, du tilknyttes.
De ledige stillinger er i sektionerne
Præanalyse Logistik
2 faste stillinger fra 1. februar 2023
4 vikariater i perioden 1. februar 2023 – 31. januar 2024 - eller efter aftale
1 vikariat i perioden 1. februar 2023 – 30. september 2023.
Om Præanalyse Logistik
Du vil blive en del af et team på 21 bioanalytikere, der sætter præanalytisk kvalitet og udvikling meget højt.
Vi varetager funktioner i vores prøvetagningsenheder samt prøvetagning på de kliniske afdelinger. Vi bemander dagligt Den Mobile Prøvetagningsenhed, som kører ud til nogle af de mest sårbare patienter for at tage blodprøver og EKG.
Desuden varetager vi funktioner i prøvefordelingen. I prøvefordelingen håndterer vi de prøver, som sendes til Aarhus Universitetshospital og sørger for, at de bliver sendt videre til de rigtige laboratorier i hele landet. Det er også os, der står for at videresende de prøver, vi tager på afdelingerne og i prøvetagningsenhederne.
Vi har i sektionen forskudte vagter i hverdage og dagvagter i weekender.
Spørgsmål rettes til overbioanalytiker Hans Vejersøe Gregersen på hagreg@rm.dk.
Præanalyse POCT
2 faste stillinger fra 1. februar 2023 – eller efter aftale
1 vikariat i perioden 1. marts 2023 - 31. december 2023.
Om Præanalyse POCT
Du vil blive en del af et team på 21 bioanalytikere, der sætter præanalytisk kvalitet og udvikling af dette område meget højt.
Vi varetager funktioner i vores prøvetagningsenheder samt prøvetagning på de kliniske afdelinger. Vi bemander dagligt afdelingens Callcenter, som hjælper patienter med booking af tid til blodprøvetagning. Desuden vil du blive del af arbejdet med at sikre drift af POCT-udstyr på AUH. Vi har bl.a. ansvar for drift og vedligehold af ABL800, ABL90, AccuChek, Clinitek Status og CoaguChek.
Vi har i sektionen forskudte vagter i hverdagene, dagvagter i weekender samt aftenvagt alle ugens dage.
Spørgsmål rettes til overbioanalytiker Inge Lund på ingnis@rm.dk.
Multi 4
1 fast stilling fra 1. januar 2023
1 vikariat i perioden 1. januar 2023– 31. december 2023.
Om Multi 4
Vi er 17 bioanalytikere, der roterer mellem præanalytiske- og laboratorieopgaver. Alle deltager i dækning af vagter døgnet rundt og alle årets dage. Vi tager blodprøver og EKG i den nordlige del af hospitalet, hvor bl.a. Akutafdelingen og Skadestuen er blandt de afdelinger, vi servicerer. På laboratoriet vil du, efter grundig oplæring fra søde og engagerede kollegaer, selvstændigt komme til at analysere blodprøver på nogle af vores forskellige apparater. Det primære analyseprincip i Multi 4 er immunkemiske analyser, der analyseres på flere mindre apparaturer bl.a. Cobas 8000, Phadia, Kryptor og ELISA. Ud over den daglige drift er der ofte større eller mindre udviklingsopgaver, som alle bioanalytikere kan tage del i.
Spørgsmål rettes til overbioanalytiker Charlotte Nørby på chrlpeer@rm.dk.
Hæmatologi
1 vikariat i perioden 1. januar 2023– 31. december 2023
1 vikariat i perioden 1. januar 2023– 31. maj 2023
Om Hæmatologi
Du vil blive en del af et team på 20 engagerede bioanalytikere, der sætter kvalitet og udvikling meget højt. Vi varetager funktioner i prøvetagningsenheder samt prøvetagning på de kliniske afdelinger i den sydlige del af hospitalet.
I 24-7 laboratoriet, som Hæmatologi sektionen er en del af, foretages størstedelen af analyserne på automatiserede udstyr, der er koblet på bånd. Hæmatologiske kvantiteter analyseres på Sysmex XN9000, HbA1c analyseres på Capillarys udstyr, og allergianalyser på Phadia. Vi har i sektionen forskudte vagter, weekendvagter, aften- og nattevagter.
Spørgsmål rettes til overbioanalytiker Lone Siig på lonesiig@rm.dk.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer
- er autoriseret bioanalytiker
- bevarer ro og overblik, også når det går stærkt
- er omhyggelig, ansvarsfuld, loyal, arbejdsom og fremmødestabil
- kan lide patientkontakt
- er en god kollega, der har fokus på alles arbejdsmiljø
- erfaring er en fordel, men ikke et krav, da oplæring vil finde sted.
Blodprøver og Biokemi
Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital har mere end 300 medarbejdere. Vi har årligt omkring 1,4 million patientkontakter, og afgiver omkring 13 millioner analysesvar. Ydelserne udføres for hospitalets kliniske afdelinger og områdets praktiserende læger. En række specialanalyser udføres også for andre sygehuse.
I afdelingen er et godt arbejdsmiljø prioriteret højt, og aktuelt er der en særlig indsats omkring det psykiske arbejdsmiljø, som alle medarbejdere forventes at bidrage positivt til.
Ansøgning
Har du lyst til at være en del af en afdeling, der satser på at levere høj kvalitet med patienten i fokus, så send en ansøgning, hvor du beskriver dine kompetencer og interesser. Alle stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge og med vagtforpligtigelse i større eller mindre omfang. Mødetiden i dagtid er 07.00 – 14.24. Har du andre specifikke ønsker, bedes dette anført i ansøgningen. For at komme i betragtning skal CV og eksamensbevis inkl. karakterblad vedhæftes ansøgningen.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest samt en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgningsfristen er den 7. december 2022.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk