Har du lyst til at arbejde på en spændende afdeling med et højt fagligt niveau, hvor målet er at give patienten den bedst mulige undersøgelse?
I Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET er der en fast fuldtidsstilling samt et 1 årigt vikariat ledigt i KF-sektionen.
Vi tilbyder et afvekslende og fagligt udviklende job i en stor velfungerende sektion med ca. 60 medarbejdere bestående af bioanalytikere, radiografer, sygeplejerske, sekretærer, læger, kemikere og fysikere. Vores mål er at give patienterne de bedst mulige undersøgelser.
Vi udfører patientundersøgelser på gammakameraer, DXA-, SPECT-, SPECT/CT- og PET/CT- scannere, lungefunktionsudstyr, samt fremstilling af radioaktive lægemidler og GFR-målinger. Derudover udfører vi behandlinger med radioaktive lægemidler.
Klinikken laver komplicerede og specialiserede undersøgelser/ behandlinger, hvor du vil arbejde tæt sammen med andre faggrupper på et fagligt højt niveau.
Hverdagen er spændende, her er travlt og ikke to dage er ens. Du skal derfor være indstillet på at have mange bolde i luften og være i læring og udvikling konstant. Vi har behov for, at du samtidig kan arbejde disciplineret, stabilt og kvalitetsbevidst.
Afdelingen lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, kommunikation og samarbejde. Vi søger en medarbejder der vil indgå konstruktivt i dette arbejde. Du er en holdspiller, tålmodig og hjælpsom og så sætter du en ære i at gøre dine kolleger gode.
Du skal være indstillet på tæt patientkontakt og være servicemindet overfor patienter og pårørende. Desuden skal du have gode IT-egenskaber og flair for at arbejde med teknisk udstyr.
Du skal være uddannet bioanalytiker eller radiograf. Kendskab til specialet vil være en fordel, men ikke en forudsætning, da oplæring og undervisning vil blive tilrettelagt efter dine kvalifikationer.
Alder, nationalitet og køn er underordnet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Stillingen er til besættelse 1. maj 2021 eller snarest herefter.
Ansøgningsfrist: 12.april 2021
Samtaler afholdes sidst i uge 16
For yderligere information kontakt: Afdelingsbioanalytiker Mariam Hassan, tlf. 35 45 83 28