Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bioanalytikerunderviser til Biokemi og Immunologi, Sygehus Lillebælt - Kolding Sygehus

Har du lyst til at være bioanalytikerunderviser og være med til at uddanne vores kommende bioanalytikere og kolleger? Så er denne stilling sikkert noget for dig.  
 
Som følge af interne ændringer i vores afdeling har vi brug for en bioanalytikerunderviser, der sammen med anden bioanalytikerunderviser skal varetage opgaven med at undervise bioanalytikerstuderende i deres klinikophold hos os.  
 
Vi søger derfor en bioanalytikerunderviser pr. 1. april 2018 til klinisk undervisning af bioanalytikerstuderende.  
 
Organisatorisk indplacering.  
Biokemi og Immunologi er beliggende på både Vejle og Kolding Sygehuse. Afdelingen har i alt ca. 200 fuldtidsstillinger fordelt med 110 i Kolding og 93 i Vejle. Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af en ledende overlæge og en ledende bioanalytiker. Afdelingen har uddannelse af bioanalytikere i både Vejle og Kolding og det foregår i et tæt samarbejde. Endvidere er der et koordineret samarbejde omkring bioanalytikeruddannelsen med Sygehus Lillebælts øvrige laboratorieafdelinger, som deltager i uddannelsen af bioanalytikere. Underviseren er i en stabsfunktion med reference til afdelingsledelsen og nærmeste leder er den ledende bioanalytiker.  
 
Som bioanalytikerunderviser kommer du til at indgå i teamet af bioanalytikerundervisere på SLB. Nærmeste kollega i afdelingen i Kolding er den anden bioanalytikerunderviser med hvem, du skal varetage den kliniske undervisning af de studerende i Kolding. Din primære underviserfunktion vil ligge indenfor det biokemiske felt, men de to undervisere skal som team være fælles om varetagelsen af den samlede undervisning af de studerende.  
Opgaverne er udarbejdelse af studieplaner, teoretisk og praktisk undervisning, vejledning på semester-/projektopgaver mv. Biokemi og Immunologi får pr. optag 10 studerende, som fordeles til henholdsvis Kolding og Vejle.  
 
Stillingen er en fuldtidsstilling.  
Arbejdstiden vil være inden for normal dagarbejdstid, men der kan forekomme enkelte møder/kurser i eftermiddags- eller aftentimerne.  
 
Dine kvalifikationer:  
• Gode pædagogiske evner med STOR lyst til at undervise.  
• Bred faglig indsigt og solid erfaring med det biokemiske område.  
• Gode samarbejds-, koordinerings- og kommunikationsevner  
• Evne til at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst og indgå i samarbejdsrelationer.  
• Gode planlægningsmæssige evner.  
• Evne til at bevare overblikket i pressede situationer.  
• Teknisk flair og godt kendskab til IT og rutineret bruger heraf.  
• Gennemført videreuddannelse/sundhedsfaglig diplomuddannelse foretrækkes. Ellers forventes det gennemført i stillingen efter aftale med ledelsen.  
 
Vi kan tilbyde:  
• Et dygtigt og engageret personale.  
• Et job med faglige og personlige udfordringer i en travl hverdag og i et spændende miljø, der er præget af omstilling og udvikling og hvor samarbejdskultur og atmosfære bygger på gensidig tillid og respekt.  
 
Løn i henhold til gældende overenskomst samt principper for Lokal Løndannelse.  
 
Nærmere oplysning om stillingen fås ved henvendelse til koordinerende bioanalytikerunderviser Hanne Nielsen, telefon 2938 6156 eller ledende bioanalytiker Carsten Thomsen, telefon 7640 6503 / 2613 0100.  
 
Ansøgningsfrist:  
Ansøgningsfrist den 11. februar 2018.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 19. februar 2018 i tidsrummet kl. 09 - 15.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her