Biostatistiker på Sygehus Lillebælt

Kunne du tænke dig:

  • Et spændende og udfordrende job i et akademisk miljø, som er i konstant udvikling?
  • Muligheden for at fordybe dig inden for statistik og sundhedsvidenskabelig forskning?
  • At rådgive og samarbejde med forskerne på Sygehus Lillebælt?

Sygehus Lillebælt – et universitetssygehus
På Sygehus Lillebælt oplever vi en stor efterspørgsel af forskerstøtte inden for bl.a. statistik og registerforskning. Derfor søger vi en dygtig og engageret biostatistiker, som kan hjælpe forskerne med rådgivning og udførelse af statistiske analyser. Du skal kunne trives med at arbejde selvstændigt, da du er den eneste biostatistiker ansat på Sygehus Lillebælt – og opgaverne vil derfor også spænde vidt fra små analyser til store, længerevarende projekter. Alle opgaverne udføres i tæt samarbejde med den initierende forskergruppe.

Dine arbejdsområder
Du vil arbejde sideløbende på flere projekter samt rådgive og samarbejde med forskere af forskellig faglig baggrund og med forskellige grader af forskningserfaring. Sygehus Lillebælt består af de tre sygehuse Vejle Sygehus, Kolding Sygehus og Rygcenter Syddanmark, og din arbejdsplads vil således dække alle tre matrikler.

Hovedopgaverne er, at:

  • Udføre datamanagement og statistiske analyser på kliniske kohorter og registerdata
  • Rådgive forskere om statistiske metoder
  • Rådgive forskere om og være behjælpelig med styrkeberegninger når nye studier opstartes
  • Formidle basal statistik og anvendelse af statistisk software
  • Bidrage til publicering af forskningsresultater

Dine kompetencer
Uanset din baggrund er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med vores mange forskere. I din tilgang til opgaverne skal du være struktureret og kunne håndtere flere projekter samtidigt.

Vi forventer desuden, at du er serviceminded, udadvendt og god til at formidle komplicerede problemstillinger på en forståelig måde. Vi vægter kompetencer inden for følgende områder:

  • En kandidatuddannelse inden for matematik, statistik eller lign.
  • Indgående erfaring med statistiske dataanalyser
  • Erfaring med datamanagement og statistisk analyse i STATA, SPSS, R og/eller SAS
  • Dataforståelse og være anvendelsesorienteret i forhold til databearbejdning
  • Videnskabelig erfaring og/eller uddannelse
  • Beherske dansk og engelsk i skrift og tale
  • Kendskab til sundhedsvidenskabelig forskning

Vi tilbyder
En meningsfuld hverdag på en arbejdsplads, hvor du bliver en vigtig brik i arbejdet med at forbedre forskerstøtte på Sygehus Lillebælt. Du får stor indflydelse på, hvordan du strukturer din arbejdsdag og løser dine opgaver.

Organisatorisk tilknyttes du Sygehus Lillebælts Økonomi- og Planlægningsafdeling med hovedarbejdssted på Kolding Sygehus. Du vil dog også have dage med fremmøde på Vejle Sygehus og Rygcenter Syddanmark.

Løn- og ansættelsesvilkår
Hovedarbejdsstedet er Kolding Sygehus
Fast fuldtidsstilling på 37 timer
Løn i henhold til gældende overenskomst
Tiltrædelse 1. december 2020

Interesseret?
Kontakt professor og koordinerende forskningsleder Kim Houlind på telefon 24994525 eller mail Kim.Christian.Houlind@rsyd.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Funktionsbeskrivelse

Din ansøgning
Ansøgningsfristen er den 23. september 2020. Der afholdes samtaler den 2. oktober med eventuel 2. samtale den 8. oktober.
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.