Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Birkebo plejehjem i Christiansfeld søger kreativ og nærværende SSA'er

 

To af vores kollegaer går på efterløn og pension, derfor søger vi nye kollegaer.
Vi søger en SSA der kan starte 1. september 2020 og 1 SSA der kan starte 1. oktober 2020

 

Birkebo er et plejehjem for mennesker, med en demenssygdom. Vi har plads til 24 beboere, der er fordelt i 3 enheder med 8 beboere i hver. Der er tilknyttet 2 kontaktpersoner til hver beboer.
 

Personalet er fortrinsvis tilknyttet en af enhederne, men arbejder også på tværs.

For at støtte beboerne i at leve et liv med de udfordringer demenssygdommen giver, arbejder vi primært ud fra den personcentrerede tilgang.

Arbejdet med mennesker, der har en demenssygdom, kræver bl.a. nærvær, faglighed, kreativitet og rummelighed. Ingen kan alt, derfor arbejder vi bevidst med at sætte hinandens forskellige kompetencer i spil, så vi understøtter hinanden i at nå de ting, vi sætter os for.  

 

Hvis du bliver ansat på Birkebo plejehjem, får du kollegaer med stor faglig viden om demens, og som sætter en ære i, at beboerne har det så godt som muligt. Du vil også få kollegaer, som gør alt hvad de kan for at være en god kollega og bevare et godt arbejdsklima.

 

Vi tilbyder en arbejdsplads

  • med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • hvor der er fokus på at yde en høj kvalitet
  • med mulighed for medindflydelse
  • der har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø ved hjælp at fælles retning og gode kollegiale relationer
  • sundhedsordning

 

Vi søger en kollega som

  • brænder for at være med til at udvikle en stærk fælles faglighed
  • vil bidrage ind i en tillidsskabende kultur
  • har interesse for demens
  • er imødekommende og udadvendt
  • finder det vigtigt at samarbejde med kollegaer, pårørende og andre samarbejdspartnere

 

Birkebo er en del af Senior-, Sundhed- og Fritidsforvaltningen, som arbejder ud fra visionen ”Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør”. Selvværd og sammenhæng i alt hvad du siger og gør det er en vision, der afspejler følgende leveregler:

 

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt inden for din radius er dit ansvar
  • Det er borgerens plan / aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde
     

Du kan læse mere om visionen, levereglerne og Senior-, Sundhed- og Fritidsforvaltningen her


Som ny kollega vil du få en god introduktion til stedet og beboerne
 

Yderligere oplysninger
 

Vagtform: dag og aften – weekend-vagt hver tredje weekend

Timetal: 30-32 timer ugentligt
 

Løn: Lønnen bliver fastsat efter principperne efter i Ny løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer

 

Vil du hører mere om stillingen så kontakt gruppeleder Hanne S Hansen på 76 32 59 59, eller plejehjemsleder Karin Juul Viuff på 2494 3882.

 

Vi glæder os til at høre fra dig


Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Arbejdssted: Birkebo Plejehjem, Skovvænget 11A, 6070 Christiansfeld

Ansøgningsfrist / ansættelsessamtaler:

For ansøgere med start 1. september 2020 –
ansøgningsfrist 26. juli 2020 / samtaler 28. juli 2020. Du vil blive ringet op den 27/7-20, hvis du bliver inviteret til samtale.

For ansøgere med start 1. oktober 2020 – ansøgningsfrist 16. august 2020 / samtaler 20. august 2020. Du vil modtage mail, hvis du bliver inviteret til samtale.


Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.