Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Birkhovedskolen søger en dygtig og engageret matematiklærer til mellemtrin

Vi søger en engageret matematiklærer til vores mellemtrin. Stillingen er en fast stilling på fuld tid og er til besættelse pr. 1. marts 2018 eller snarest derefter. Stillingen indbefatter også natur/teknologi timer. Vil du være med til at skabe en varieret og motiverende skoledag for vores 6. kl. og 4. kl.? Tør du nytænke den pædagogiske praksis i bestræbelserne på at øge elevernes læring? Opfatter du IT som en medspiller til at skabe læring? Så kan du være den, vi søger.
 
Birkhovedskolen er en byskole i Nyborg by med ca. 480 elever og 35 lærere. Skolen er en to-sporet folkeskole fra 0. – 9.kl. Birkhovedskolen rummer desuden kommunens læseklasse.
 
Birkhovedskolen er en lærende organisation, og vi er hele tiden optaget af at blive klogere på vores egen praksis. Vi ønsker, at undres og reflektere sammen i bestræbelserne på at udvikle eleverne mest muligt. Skolen ønsker at udnytte de pædagogiske muligheder, der knytter sig til forskellige typer af holddelinger herunder på” tværs” i årgange og på ”langs” i afdelingen. Vi forventer derfor at du vil tænke med i den retning.
 
Skolen ligger i blot 2 minutters gåafstand fra Nyborg Station.
 
Vi er pt. en faseopdelt skole med et PLC som skolens pædagogiske motor. Vi har ressourcepersoner inden for DSA, AKT og faglig støtte.
 
Se i øvrigt skolens hjemmeside: www.birkhovedskolen.dk
 
Faglige kompetencer
Vi søger en uddannet lærer med gode matematikfaglige kompetencer, der formår at tænke den matematikfaglige udvikling ind i varierede undervisningsformer. I den nuværende stilling er der ud over matematik også natur/teknologi og understøttende undervisning.
Du skal have mod og lyst til at kompetenceudvikle dig i et fremadrettet perspektiv. Du skal kunne udfordre læringsmiljøerne med henblik på at skabe størst mulig læring hos eleverne. Vi forventer ligeledes, at du stiller dig positiv i arbejdet med læringsmål og brug af læringsplatformen MeeBook.
 
Ud over de rette fagfaglige kompetencer skal du have evnerne og lysten til at arbejde i team (PLF), arbejde med inkluderende læringsmiljøer og samtidig kunne udfordre dig selv og kollegaer i forhold til udvikling af den pædagogiske praksis. Du har en naturlig fokus på din klasseledelse og dens betydning for læringsmiljøet blandt eleverne. Du skal være villig til at være en aktiv medspiller i en lærende organisation.
 
Vi forventer derfor, at du:

  • er fleksibel
  • vil arbejde med den ”Åbne skole”
  • kan mestre menneskers forskellighed, og ser det som en ressource
  • kan skabe positive relationer til børn og voksne gennem bl.a. kulturforståelse
  • er i besiddelse af en god portion humor
  • er aktiv medspiller i teamsamarbejde
  • kan idéudvikle og sparre med kolleger
  • har kompetencer til at inddrage digitale værktøjer i undervisningen
  • er i stand til at iagttage egen praksis, og orientere dig mod det der virker
 
Vi arbejder med arbejdstid, hvor der er skabt fleksibilitet, og timer der selv kan disponeres over. Vi er hele tiden på jagt efter den rette balance mellem organisationens og den enkelte medarbejders behov.
 
Hør mere om stillingen hos skoleleder Carsten Højgaard tlf. 6333 7501 eller afdelingsleder Anne Birgitte Hansen tlf. 6333 7503.
 
Besøg på skolen aftales med skolens sekretær Sandra Madsen tlf. 6333 7021.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
 
Vi gør opmærksom på at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelse.
 
Ansøgningsfrist torsdag 22. februar 2018.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 26. - 27. februar 2018.
 
Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her