Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Blindecenter Bredegaard, et højt specialiseret bo- og dagtilbud, søger social- og sundhedsassistent / pædagog til Boligerne

Blindecenter Bredegaard er et højt specialiseret bo- og dagtilbud efter servicelovens §§ 108, 103 og 104. Målgruppen er synshandicappede voksne med multiple funktionsnedsættelser. Vi har høj faglig viden og ekspertise på synsområdet herunder døvblindhed.
Botilbuddet består af 42 boliger fordelt på tre pædagogiske teams. Dagtilbuddet består af et aktivitets- og samværstilbud og værkstedsenheder med beskæftigelse indenfor træ- og metalarbejde, montagearbejde, tekstilarbejde og musik- og medier.

Vores kerneopgave er at give en sammenhængende indsats, der støtter borgeren til en selvstændig og aktiv livsførelse ud fra egne ønsker og resurser. Vi har fokus på borgerdemokrati, og at beslutningerne skal så tæt på borgerne som muligt.
Du kan læse vores værdigrundlag og meget mere på www.blindecenterbredegaard.dk.

Vi søger en kompetent social- og sundhedsassistent / pædagog til Boligerne, der matcher nedenstående:
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller pædagog
- Du har meget gerne erfaring inden for det socialpædagogiske område
- Du arbejder selvstændigt og viser engagement ved at tage initiativ og
ansvar
- Du er loyal overfor teamets beslutninger og har gode
samarbejdsevner
- Du er vant til at dokumentere dit arbejde
- Du bevæger dig hjemmevant i forskellige IT-systemer
- Du har kørekort
- Du er omstillingsparat
Særligt hvis du er social- og sundhedsassistent:
- Som social- og sundhedsassistent på Bredegaard får du følgende
ansvarsområder:
- Undervisning, oplæring og vejledning af kollegaer om
sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme og medicinhåndtering
- Medicin herunder kvalitetsudviklingen på området
- Det Fælles Medicinkort (FMK)
Derudover ønsker vi en social- og sundhedsassistent der:
- Har fokus på rehabilitering og habilitering
- Har egne faglige overvejelser – som du bringer i spil i det tværfaglige
professionelle samarbejde
- Har lyst til at lære den neuropædagogiske tilgang at kende
- Har fokus på observation og elementære sygeplejeopgaver omkring
borgerne
Særligt hvis du er pædagog:
- Du har meget gerne erfaring i at arbejde neuropædagogisk
- Du er villig til at indgå i plejeopgaver

Vi tilbyder:
- En højt specialiseret arbejdsplads i udvikling
- Høj faglig kvalitet på tværs af organisationen
- Tværfagligt samarbejde
- Fokus på faglig såvel som personlig udvikling
- Involvering i udviklingsopgaver fx indenfor velfærdsteknologi

Arbejdstiden er fordelt på dag og aften i tidsrummet 07:00 – 23:00 hverdage, helligdage og hver 2. weekend. Der er tilknyttet fast natmedarbejder.

Vilkår, yderligere oplysninger og ansøgningsfrist:
Stillingen er på 37 timer.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse 1. juni 2018.
Ansøgning vedlagt CV og evt. relevante bilag bedes sendt via link senest 16. april 2018 kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 18. og 20. april 2018. Samtalen varer ca. én time, hvoraf de sidste 15 minutter af samtalen er med beboeransættelsesudvalget.
Hvis du har spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte funktionsleder Berit Siegfred på tlf. 24 96 26 43 på hverdage mellem kl. 08:00-14:00.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her