Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bliv handelselev i en virksomhed, hvor der er frihed under ansvar og hvor mulighederne er mange

Ønsker du at blive en del af én af Danmarks bedste arbejdspladser? Og vil du sikre dig en elevplads i en virksomhed, hvor der er frihed under ansvar og hvor mulighederne er mange?

Så send os din ansøgning som handelselev allerede i dag!
- Vi søger til Ishøj, Farum, Hørsholm, Østerbro, Herlev og Roskilde.

Start din karriere i Carl Ras
I Carl Ras har vi uddannet handelselever i mange år, så hos os er du i erfarne og trygge hænder. Du bliver en del af en virksomhed, hvor vi har fuldt fokus på din uddannelse, dine ambitioner og dit potentiale. Vi belønner medarbejdere, der tager initiativ og viser engagement – så er dine ambitioner høje, er der ingen grænser for, hvor vidt du kan drive det hos os.

I Carl Ras vælger størstedelen af vores elever nemlig også at fortsætte, og det er med god grund. Vi har nemlig et klart mål om at udvikle vores helt egne talenter – selv vores forretningsudviklingschef, salgschef og flere butikschefer er alle startet som elever, og listen fortsætter.

Du bliver en del af en landsdækkende virksomhed
Som handelselev bliver du en del af en stærk og familiær kultur med mere end 350 kollegaer fordelt over hele landet. Vi har et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor du har indflydelse på din hverdag og kan lære nyt både fagligt og personligt. Vi vil have glade medarbejdere, der vægter positiv energi og humor højt. Derfor blev vi også kåret som Danmarks 10. bedste arbejdsplads i 2019.

Derudover tilbyder vi:

  • Attraktive arbejdstider med fri i weekend/aften
  • Mange sportslige og sociale arrangementer sammen med dine kollegaer
  • En stærk virksomhedskultur med professionel, nysgerrig og samarbejde som centrale værdier – læs mere om vores kultur her: www.carl-ras.dk/elev
Få et unikt indblik i en professionel handelsvirksomhed
Elevuddannelsen er et 2-årigt forløb, hvor der veksles mellem skoleophold og butikspraktik. Gennem uddannelsen får du et unikt indblik i en professionel handelsvirksomhed (B2B), og du får et indgående kendskab til vores produkter, salg og rådgivning – det er nemlig dig, der skal give vores kunder den bedste oplevelse.

Hvad forventer vi af dig?
Du har taget en EUD, EUX, HHX eller lignende uddannelse. Er du i tvivl om din grunduddannelse giver adgang, bør du spørge din studievejleder. Derudover forventer vi, at du er udadvendt, mødestabil, nysgerrig og en holdspiller der tager ansvar for din egen uddannelse.

Antal stillinger: 6. Vi søger en handelselev til vores butikker i Ishøj, Farum, Hørsholm, Østerbro, Herlev og Ringsted. Du er velkommen til at sende en ansøgning til flere af vores butikker.

Ansøgningsfrist: 15. april 2020. Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem. Finder vi den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb vil stillingsopslaget blive fjernet.

Ansættelsestidspunkt: 1. september 2020.

Vil du have en plads på næste elevhold?
Så ring og hør nærmere hos HR Business Partner, Ulrik Skovgaard-Mortensen, på tlf. 5153 0388 eller send os din ansøgning via knappen "Send ansøgning" nedenfor. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.