Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bliv kontorelev i Center for Koncernstyring og IT

Center for Koncernstyring og It er et stabscenter med særlig vægt på at støtte og hjælpe organisationens kerneforretning indenfor it, digitalisering, økonomi, styring, analyser og regnskab.
Vi udarbejder grundlaget for den politiske vedtagelse af kommunens budget med alle dets elementer og følger op på dette.

Vi har ansvaret for kommunens IT og Digitalisering - for eksempel

  • den daglige drift
  • vores infrastruktur
  • vores digitalisering

Vi har ligeledes borgerrettede enheder, som bla. følger op på betaling af ejendomsskatter og socialt bedrageri.
Man kan kalde centeret for kommunens maskinrum, fordi det er i høj grad os, der sørger for, at det basale og helt nødvendige fungerer, så vores kolleger i de andre centre kan koncentrere sig om at levere deres vigtige service til borgerne.

Venlig hilsen
Bjarne Roerup Rom, Centerchef


Hvilke opgaver vil du typisk komme til at arbejde med?
Som elev i centret bliver du en del af opgaverne omkring økonomi og IT som f.eks.
  • Regnskabsopgaver
  • Afstemninger
  • Betaling af regninger
  • Budget og budgetopfølgning
  • IT-systemadministration af ESDH og økonomisystem
  • IT-undervisning
  • Opkrævning
  • Kontrolgruppe
  • Egne ansvarsområder
  • Evt. supportopgaver

Du vil blive en naturlig del af vores hverdag med mangeartede opgaver, herunder anvendelse af og administration af vores mange systemer.

Vores elevvejleder og regnskabsleder står altid til rådighed med vejledning, sparring og kvalitetssikring.

Vi hjælper hinanden og har en god og uformel tone.

Tjek, om du passer til jobbet
Du vil passe godt ind her hos os, hvis du
  • er glad for tal
  • har interesse og flair for IT-anvendelse.
  • kan arbejde struktureret
  • har overblik over større mængder data og information
  • er god til at formulere dig mundtlig og skriftligt
  • har gå på mod og interesse i at sætte dig ind i mange forskellige områder og opgavetyper.
  • kan arbejde selvstændigt
  • er imødekommende, nysgerrig og initiativrig.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Lyst til at høre mere?
Ring til teamleder for regnskab Kim Jacobsen på tlf. 72 49 83 00, eller teamleder for IT og digitalisering Dorthe Dalager på telefon 72 49 69 91, hvis du vil høre mere.

Vil du søge stillingen?
Så send en motiveret ansøgning via vores hjemmeside.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 2. marts 2021.

Samtaler
1. samtale afholdes den 9.-10. marts 2021.
2. samtale afholdes den 11. marts 2021

Adgangskrav
Nedenfor kan du se hvilke forløb som opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen (speciale i offentlig administration):
  • EUX (det studiekompetencegivende forløb)
  • HG2- som giver adgang til kontoruddannelse med speciale i offentlig administration
  • HTX, STX eller HF, suppleret med et 5 ugers grundforløb på handelsskolen
  • HHX

Ansøgere på 25 år eller derover skal medsende en uddannelsesplan, som kan rekvireres via henvendelse til den lokale handelsskole

Er du i tvivl om du opfylder kravene, kan du kontakte din lokale Handelsskole og høre mere.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.