Bliv kontorelev i Erhvervsministeriets departement eller styrelser - et klogt valg!

Ønsker du at blive en del af en moderne og dynamisk offentlig arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling er i fokus?  
 
Dygtige kolleger er parate til at sørge for, at du får et spændende og varieret elevforløb.  
 
Om os:  
Erhvervsministeriet arbejder for at skabe øget vækst og velfærd i Danmark ved at sikre, at borgere og virksomheder oplever gode vilkår og rammer for vækst. Erhvervsministeriet arbejder således med en lang række problemstillinger og initiativer inden for områder som erhvervs- og finansiel regulering, konkurrence- og forbrugerforhold, erhvervsfremme mv.  
 
Vi tilbyder:  
En alsidig uddannelse som kontorelev med speciale i offentlig administration med ansættelse 1. september 2018.
 
Vi sørger for et godt introduktionsforløb og udarbejder en individuel praktikplan til dig. Du vil samtidigt få tilknyttet oplæringsansvarlige kolleger, som vil støtte dig igennem hele dit elevforløb. Som kontorelev vil du møde alsidige fagområder og vil arbejde sammen med kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Du vil i løbet af uddannelsen blive oplært i flere jobfunktioner, og du vil få tildelt egne opgaver, som løses i tæt samarbejde med dine kolleger. Din arbejdsdag vil ofte indeholde en god blanding af nye udfordringer og mere rutineprægede opgaver.  
 
Fælles for alle elevstillinger er, at du får et indgående kendskab til institutionernes arbejdsopgaver og en god start på dit arbejdsliv.  
 
Vi søger elever til følgende:  
 
Erhvervsministeriets departement – http://www.em.dk    
I departementet vil du blive tilknyttet CRISS (Center for Rejser, IT, Service og Sekretær). I CRISS vil du bl.a. beskæftige dig med diverse sekretær- og serviceopgaver, hvor både skriftlig og mundtlig kommunikation spiller en stor rolle. Herudover vil du beskæftige dig med administration, økonomi, lettere sagsbehandling, opdatering af hjemmeside og intranet samt 1. level it-support.  
 
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – http://www.kfst.dk  
I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil du blive tilknyttet Team for Service. Her vil du bl.a. beskæftige dig med kalenderstyring herunder booking af møder og bestilling af mødeforplejning, budgetopfølgning herunder kontering af fakturaer (INDFAK), bestilling og afregning af rejser samt udgiftsudlæg (RejsUd), oprettelse og lukning af sager, korrekturlæsning og opsætning i skabeloner, receptionsarbejde, hjemmesideopgaver og håndtering af elektroniske postkasser.
 
Koncern HR – fælles HR for hele Erhvervsministeriet  
I Koncern HR servicerer vi ministeriets departement og styrelser med alle former for HR-opgaver. Du kommer til at arbejde i et dynamisk miljø med meget varierede HR-administrative opgaver, fx ansættelseskontrakter, lønadministration, tidsregistrering, kursusadministration, sygdom og ferie samt honorering af råd og nævn. En stor del af vores arbejde består desuden i dagligt at besvare HR-spørgsmål fra medarbejdere på hele ministerområdet. Koncern HR har base i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Valby.
 
Finanstilsynet – http://www.finanstilsynet.dk
I Finanstilsynet vil du blive tilknyttet vores sekretariat samt tre forskellige fagkontorer (fx Juridisk Kontor, Store banker, FinTech eller Investorbeskyttelse) i perioder af et halvt års varighed. I sekretariatet vil du bl.a. beskæftige dig med kontrol af Finanstilsynets tjenesterejser, lettere regnskabsopgaver samt div. sekretariatsopgaver. I fagkontorerne vil du komme tæt på Finanstilsynet og opleve ”maskinrummet”. Du vil bl.a. komme til at beskæftige dig med administrativ sagsbehandling, projektstyring, webregistrering, rejseadministration, mødebookning og kalenderplanlægning samt journalisering og receptionsbetjening. Du vil komme til at veksle mellem faste opgaver, som du kan blive rigtig god til, opgaver som er mere periodebestemte og diverse mindre projekter.  
 
Erhvervsstyrelsen – København - http://www.erst.dk  
I Erhvervsstyrelsen, København, vil du bl.a. beskæftige dig med sagsbehandling, møde- og konferencelogistik, økonomi, regnskaber og bogholderi, IT-systemer, rejseafregning, kundehåndtering, journalisering, telefonsupport, kommunikation og formidling.
 
Erhvervsstyrelsen – Nykøbing Falster - http://www.erst.dk  
I Erhvervsstyrelsen, Nykøbing Falster, vil du bl.a. beskæftige dig med sagsbehandling, møde- og konferencelogistik, regnskab og bogholderi, bistand til revisionssager, IT-systemer, rejseafregning, kundehåndtering, journalisering, telefonsupport, kommunikation og formidling.  
Din elev arbejdsplads vil kun være i Nykøbing Falster.  
 
Søfartsstyrelsen – http://www.dma.dk  
I Søfartsstyrelsen vil du beskæftige dig med kundeservice, registrering af skibe samt udstedelse af beviser og certifikater til de søfarende og til skibene. Der vil være meget kontakt til vores søfarende og rederier. Derudover vil du beskæftige dig med journalisering, sagsbehandling, tastearbejde, arkivering, telefonpasning og kundebetjening samt snuse til regnskab.  
Arbejdsstedet er Søfartsstyrelsens hovedkontor i Korsør.  
 
Om dig:  
Du ønsker en uddannelse med høj faglighed og kvalitet og en karriere med gode udviklingsmuligheder.
 
Derudover forventer vi:
 

  • Du er ambitiøs og ansvarsbevidst, og du ved, at du selv skal yde en indsats for at opnå resultater.  
  • Du sætter en ære i at sikre en god service, og du får energi af at arbejde sammen med og møde andre.  
  • Du har en høj arbejdsmoral og har lyst, vilje og evne til at arbejde med IT-systemer, der er under løbende udvikling.  
  • Du har talforståelse og er god til at stave og formulere dig på dansk.  
  • Du er god til at skabe overblik over egne opgaver og formår at holde hovedet koldt i en travl hverdag.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Ansættelse sker efter overenskomst mellem HK-STAT og Finansministeriet.  
 
Vil du vide mere?  
Du kan få mere at vide om elevstillingerne ved at kontakte Koncern HR på tlf.: 91 33 70 94.   
Adgangskrav og ansøgning  
Du skal opfylde overgangskravene til kontoruddannelsen med specialet Offentlig administration.
 
Dette kan enten ske via et grundforløb (HG2, HGV, HG Turbo, HGS), påbegyndt før den 1. august 2015 eller en EUX. Har du en studentereksamen (HF, STX, HTX, HHX), og har du ikke HGS fra tidligere, skal din studentereksamen suppleres med EUS (et 5- eller 10-ugers kompetencegivende forløb for studenter).  
 
Send os en ansøgning, hvori du bl.a. beskriver din motivation for at søge elevstillingen samt dine faglige og personlige styrker set i forhold til jobannoncen. Du skal i overskriften tydeligt angive, hvilken institution du søger ansættelse hos.  
 
Ansøgning, CV og eksamenspapirer sendes elektronisk via Erhvervsministeriets ansøgningssystem på http://www.em.dk senest 28. februar 2018.
 
Vi holder løbende ansættelsessamtaler og benytter opgaver og test i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.  


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:31. januar 2018
Udløbsdato:27. marts 2018

Claim Manager til dansk, start up virksomhed

Flyhjælp ApS

Claim Manager til dansk, start up virksomhed Opslået d. 29. januar 2018 Drømmer du om at udvikle dig selv ved at være en del af en succesfuld dansk opstartsvirksomhed, der hver uge hjælper flere hundrede uheldige flypassagerer med at få smilene tilb...
Indrykket:26. januar 2018
Udløbsdato:26. februar 2018

Bliv Facility Medarbejder i Mødeservice

PWC STATSAUTORISERET REVISIONSANPARTSSELSKAB

For at søge dette job skal du være berettiget til at blive ansat som jobrotationsvikar. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte dit Jobcenter. Hvis dit Jobcenter har henvist dig til en Anden Aktør, er det dem, du skal kontakte Jobrotationsservice søger...
Indrykket:26. januar 2018
Udløbsdato:18. februar 2018

Giv Blod/Den Mobile Blodbank søger ny servicemedarbejder/teknisk assistent. Er det dig?

Klinisk Immunologisk Afdeling

Den Mobile Blodbank er den eneste udekørende blodbank i Region H. Vi sørger årligt for at besøge firmaer, kommer i lokalsamfund samt har faste tappesteder på forskellige hospitaler. Den samlede medarbejderstab er en blanding af sekretærer, sundhedsf...
Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:8. marts 2018

Det Humanistiske Fakultet søger to studenter (2-årige stillinger)

Det Humanistiske Fakultet

København
Det Humanistiske Fakultet søger to studenter (2-årige stillinger) Den ene stilling er i Internationalt Team, mens den anden stilling har opgaver på både Åbent Universitet og på bevisområdet. Internationalt Team, Åbent Universitet og bevisområdet er ...
Indrykket:8. februar 2018
Udløbsdato:5. april 2018

Frisk kontormedhjælper søges til ung virksomhed

HORNSKOV VINDBERG A/S

Virksomheden: HornskovVindberg er et af Danmarks største inkassobureauer, og er en virksomhed i voldsom vækst. Vi er beliggende Vestergade 18E, 1456 København K., kun 2 minutters gang fra Rådhuspladsen. Vi søger en juridisk konsulent, der vil indgå ...