Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

BLIV LÅSESMED I ACTAS

Låsesmed i ACTAS

Hos ACTAS er det en god ide, hvis du trives i en omskiftelig hverdag, hvor der er arbejde i kalenderen, men plads til familielivet ved siden af. Din hverdag vil byde på montering og servicering af alt indenfor låse, herunder diverse låsesystemer, montering af el-låse, dørautomatikker og dørpumper. Der er sjældent to dage der er ens, så hvis du er til samlebåndsarbejde, er det ikke hos os, du skal søge. Men om du er nyudlært eller har flere års erfaring, så er du velkommen til at søge stillingen.

Din hverdag

Arbejdet, som låsesmed, er et meget afvekslende job. Der er ikke to døre, der er ens! Vi arbejder primært hos erhvervskunder, hvor du taler med fagfolk, når opgaven skal udføres. Det betyder også, at du skal vide noget om låsesystemer og gerne kende lidt til svagstrømsarbejde. Vi arbejder med relæer og styrebokse, når vi monterer motorlåse og du skal kunne arbejde i alle materialer og selv finde løsningen på, hvordan du kan låse døren automatisk. Du kommer også ud for at montere nogle ADK-løsninger, hvor du kommer ind og arbejder med programmering af enhederne. Selvom din hverdag er meget selvstændig, så går du ofte hos de samme kunder, som dine sikringskollegaer, så du må gerne være villig til at give dine kollegaer en hjælpende hånd, hvis der er tid til og brug for det.

Din kommende afdeling

Alt efter hvor du er bosat, kan du blive primært tilknyttet vores afdeling i Glostrup eller Hårlev. I begge afdelinger vil du enten være eneste låsesmed eller en af to. I har naturligvis et tæt samarbejde – også med jeres dygtige kollegaer i resten af landet. Her får du mange års erfaring at læne dig op ad. I begge afdelinger er der et skønt team bestående af sikringsteknikere, lærlinge, projektledere og en koordinator. Afdelingerne deler afdelingsleder, så han har faste dage i afdelingerne.

Låseafdelingen er en afdeling i afdelingerne. Det betyder, at din faglige leder til dagligt sidder i Aalborg, ligesom dine låsekollegaer sidder i Hårlev, Aarhus og Aalborg. I vil jævnligt være i kontakt, men den daglige kontakt til kollegaerne, vil være vores super flinke sikringskollegaer og den leder du ser i hverdagen vil være den lokale afdelingsleder.

…og nu til alle formalia…

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring, servicevogn, mobiltelefon, en god personaleforening samt meget andet.

Din ansøgning, straffeattest samt CV sendes til HR-ansvarlig Lea Drejer Raunslund via job@actas.dk

Vi indkalder løbende til samtaler, så send ansøgning snarest muligt. Senest den 14. september 2020.

Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at ringe til afdelingsleder for låseservice Torben Olsen på tlf. 61244009.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.