Bliv pædagog i et certificeret idrætsbørnehus hvor idræt, leg og bevægelse er i højsædet. Vi søger en pædagog til hhv. børnehave og vuggestue
Bliv pædagog i et certificeret idræts børnehus hvor idræt, leg og bevægelse er i højsædet. Vi søger pædagog til hhv. børnehave og vuggestue
Vi er i opstartsfasen som ny certificeret idrætsbørnehus hvor vi er i gang med at omsætte og oversætte al den spændende viden vi har erhvervet os gennem idrætsuddannelsen til. Vil du være med til det? Måske du også har erfaring med pædagogisk idræt? Har du en del erfaring eller er nyuddannet det er underordnet, bare vi er det rette match.
Hvad kan vi tilbyde?
- Et ny certificeret børnehus med idræt, leg og bevægelse i højsædet krydret med kultur, traditioner, fællesskab, humor og nærvær.
- Et Lavt sygefravær.
- Faglige kompetente kollegaer.
- En grundig onboarding.
- Tid til fordybelse- og refleksion.
- En arbejdsplads der arbejder med fleksible arbejdsrammer.
- Mulighed for tværfaglig sparring med psykolog/logopæd. som kommer fast i huset 1 gang om måneden.
- En høj lege og bevægelses kultur i det formelle som det uformelle rum.
- Faglig udvikling gennem efteruddannelse/kurser/oplæg mm. som Gentofte kommune afsætter en del midler til, hvert år.
- Kursus i pædagogisk idræt.
- Et organisatorisk fællesskab der ønsker at tage ansvar for helheden – og der kontinuerligt arbejder med at se ud over egen faglighed, eget team og egne arbejdsopgaver, når dét er nødvendigt.
- Et ambitiøst ledelsesteam.
- Stærke faglige afdelingsledere med ansvar for høj faglighed og læring i afdelingerne der omsætter strategiske beslutninger - politiske som lokale, der er truffet i samarbejde med dagtilbudsleder til Himmelskibets nærværende pædagogisk praksis.
- En velfungerende MED og TRIO gruppe.
Hvad bliver du en del af?
Du bliver en del af et ambitiøst og nærværende fællesskab, der består af 30 medarbejdere fordelt på pædagoger og pædagogmedhjælpere i vuggestue og børnehave, der gennem dagen har et naturligt fokus på det enkelte barns trivsel og læring. Vi har et godt og varmt kollegafællesskab, hvor vi øver os nysgerrigt på, at spiller hinanden gode.
Vi har 4 ungarbejdere ansat, der er med til at støtte op om det pædagogiske personales arbejdsdag, ved at løse en masse praktiske arbejdsopgaver om eftermiddagen, så fokus holdes på kerneopgaven og læring gennem hele dagen.
Vores pædagogiske arbejde med børnene foregår primært i mindre nærværs grupper. Det er vigtigt for os - og vi er optaget af, at vores børn igennem dagen bliver præsenteret for fysisk, psykisk, kognitiv og sociale aktiviteter, og dermed udvikler den naturlige glæde ved bevægelse.
Hvem er vi?
Vores børnehus er normeret til 132 børn fordelt på 4 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper, som igen er fordelt på 3 huse.
Vi er beliggende i et ressourcestærkt område i et skønt villakvarter for enden af en stor offentlig park, tæt på Dyssegård og Emdrup station. Der er store dejlige grønne områder rundt om hele Himmelskibet. Vi har en stor naturlegeplads der indbyder til idræt, leg og bevægelse i et pædagogisk sammenhæng.
Der er ikke langt til skov og strand – vi har alle muligheder for at komme ud og opleve verden. Det er næsten som om skoven er lige i vores baghave. Vi har en god og nysgerrig forældregruppe og et godt samarbejde med vores forældrebestyrelse.
Hvad gør du så nu?
Du ringer og aftaler et møde, så du kan komme ud og møde os, få en fornemmelse for om vi lever op til det vi skriver og så aftaler vi herefter hvad det videre forløn skal være.
Vi glæder os til, at du ringer til os.
Klik på nedenstående link så møder du én af vores dygtige pædagoger i Himmelskibet. Filmen ligger også på
www.ugjob.dk
Himmelskibet er et godt sted at arbejde, fordi der er blevet skabt en kultur hvor det er tilladt at stille sig undrende overfor hinanden samt søge hjælp hvis man har brug for det, hvilket fører til en masse gode samtaler bundet i teori og erfaringsdeling. Dette gælder også ledelses teamet som altid står klar til en god dialog, eller hopper på gulvet og hjælper hvis der er brug for det. Derudover er Himmelskibet et utroligt rart sted at færdes i, både forældre og kollegaer som hilser og smiler når man ser hinanden i løbet af dagen.
- Andreas S. Bærentzen, Pædagog i vuggestuen
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, så kontakt venligst:
Belinda Elkjær
Leder
Telefon: 39984977
Mobil: 30596811
Send din ansøgning via knappen 'Send ansøgning'.
Ansøgningsfrist: 23. februar 2023 klokken: 23:59
Source: Ofir advertiser
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk