Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bliv social- og sundhedshjælperelev i Skanderborg Kommune

Skanderborg Kommune søger Social- og sundhedshjælperelever til start på uddannelse 1. april 2021

Vi

  • tilbyder ansættelse på en spændende uddannelse som veksler mellem teoretisk og praktisk læring
  • garanterer praktikplads, mulighed for udlandspraktik og elevløn under dit uddannelsesforløb
  • inviterer dig ind i et udviklende læringsmiljø, hvor elever prioriteres højt, hvor der er struktur på uddannelsen og klare aftaler om elevforløbet og samarbejdet med dig
  • har uddannede vejleder, der sammen med dig, din teamleder og dine kolleger har fokus på at skabe rammerne for et godt og udfordrende praktisk uddannelsesforløb.

Du bliver en del af en kommune, hvor vi sætter en ære i, at møde hinanden som mennesker, at der er plads til alle, og at vi forpligter os selv og hinanden på at gøre vores bedste.

Du har lyst til at arbejde med sundhed og pleje i en afvekslende hverdag og give professionel omsorg til mennesker, der har brug for hjælp i hverdagen
Du vil gerne opleve, at du gør en forskel for såvel borgere, pårørende som kolleger

Du er motiveret for og klar til at tage en alsidig uddannelse med rigtige gode job- og karrieremuligheder, hvor du efter endt uddannelse kan varetage et spændende og meningsfyldt job

Så er det dig vi søger!

Du
  • viser et højt personligt engagement og har lyst, interesse og personligt overskud til at arbejde med professionel pleje og omsorg i samarbejde med borgere, pårørende og kollegaer.
  • tager ansvar for din egen læring og udvikling
  • er i stand til at varetage et job, som stiller krav til din fysik og psyke.
  • er god til at kommunikere, viser forståelse for forskellighed samt respekt for andre.

Uddannelsen
Uddannelsen til social- og sundhedshjælper veksler mellem teori og praktik. Teoriperioder foregår på en af SOSU Østjyllands afdelinger i Silkeborg eller Aarhus. Dine praktikperioder foregår på et af Skanderborg Kommunes plejecentre og i hjemmeplejen.

Praktiske oplysninger
  • Du kan søge stillingen, hvis du er i gang med eller har bestået Grundforløb 2 SOSU
  • Elevstillingen er på 37 timer pr. uge med varierende arbejdstider.
  • Inden endelig ansættelse skal du fremvise straffeattest, og evt. gældende opholds- og arbejdstilladelse.
  • Elever får løn under hele uddannelsen. Er du under 25 år, får du elevløn, er du 25 år eller derover, får du voksenelevløn.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.


Ansøgningsfrist

Fredag den 22. januar 2021.

Samtaler forventes afholdt i uge 5, 2021.
Du vil modtage en invitation på mail, hvis vi ønsker at se dig til en samtale.

Yderligere information
om uddannelsen til social- og sundhedsassistent fås på følgende links: Elev i Skanderborg Kommune samt SOSU Østjylland.

Har du spørgsmål til elevstillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent i Skanderborg Kommune, Rie Steen, på rie.halling.steen@skanderborg.dk.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.