Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Blovstrød Klyngen søger pædagoger til vores nye huse

Vil du være med til at udvikle vores nye børnehuse i Blovstrød Klyngen, så søger vi 4 pædagoger til begge vores huse.

Blovstrød Klyngen i Allerød Kommune søger pædagoger med tiltrædelse 1. maj 2021 eller snarest derefter. For alle stillinger gælder, at timetallet kan være fleksibelt mellem 30 – 37 timer pr. uge. Angiv i din ansøgning, hvilket timetal, du ønsker.
 
Arbejdstiden ligger fortrinsvis i vores åbningstid ml. kl 7 - 17. Der vil være personalemøder, pædagogiske dage, forældrearrangementer og lign., der er placeret uden for åbningstiden.

Om os
Allerød Kommune er i gang med at skabe rammerne om en voksende bydel i Blovstrød. Derfor er det besluttet at bygge to nye, moderne børnehuse med plads til 150 børn i hvert hus og en legestue til dagplejen i det ene hus.
 
Blovstrødklyngens to nye huse er placeret som nabo til skolen. Sammen med skole, klub og dagpleje er vi i gang med at udvikle Blovstrøds Børne- og Læringsby.
 
Vi flyttede ind i det første nye, fantastiske hus i februar 2019 og er netop flyttet ind i det andet nye hus 1. februar 2021.
 
Du kan se visionerne for helhedsplanen : https://www.alleroed.dk/politik/hoeringer-og-tilladelser/hoeringer/hoering-helhedsplan-for-blovstroed-boerne-og-laeringsby
 
Vi er en velfungerende Klynge med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, faglig udvikling og medindflydelse på egen hverdag højt. Når vi arbejder med vores kerneopgave, lægger vi vægt på tillid, trivsel, fællesskab og faglighed, så vi skaber værdi for børnene i hverdagen.
 
Vi lægger vægt på nærværende, aktivt deltagende og inkluderende voksne, der ser børnenes perspektiv og det enkelte barns muligheder – og vores motto er: ”Børn gør det godt, når de kan”.
 
De grundlæggende værdier i vores arbejde er: Åbenhed, troværdighed og respekt. Vi arbejder ud fra et ressourcesyn og positive forventninger med anerkendende kommunikation i forhold til børn, forældre og kolleger. Vi har en engageret forældregruppe, og vi ønsker, vores værdigrundlag afspejles i mødet og i samarbejdet med familierne.
 
Vi arbejder ud fra Allerød Kommunes Børne- og Læringssyn: https://www.alleroed.dk/borger/familie-boern-og-unge/det-faelles-boerne-og-laeringssyn  og vores pædagogik tager udgangspunkt i arbejdet med social inklusion, hvor alle børns adgang til meningsfulde fællesskaber vægtes højt. Vi arbejder med at tilpasse og justere vores praksis, så den målrettes det, som børnene har brug for.
 
Vi har en grøn profil og værdsætter udelivet højt. Det betyder, vi bl.a. bruger legepladsen som en forlængelse af vores huse og laver planlagte aktiviteter og lege i uderummet. Vi vægter, at børnene får kendskab til naturen, sundhed, bevægelse samt miljø og bæredygtighed.
 
Vi arbejder teamorganiseret, hvor teamet af pædagoger og medhjælpere samarbejder om børnene på tværs af vuggestue- og børnehavealder. Teamorganiseringen betyder, at børnene har en glidende overgang fra vuggestue til børnehave, fra børnehavebarn til kommende skolebarn og videre til skolebarn. Det bevirker, at børnene har kendskab og tryghed ved hele teamets personale, hvilket er fordrende for børnenes udvikling, trivsel, dannelse og læring og sikrer trygheden i overgangene fra vuggestuebarn til børnehavebarn.

Vores pædagogiske planlægning tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan – herunder børnesynet i læreplanen, styrkelse af pædagogikken i hverdagsrutinerne, vores evaluerings- og refleksionskultur og uddannelse af Faglige Fyrtårne. Vi planlægger dagligdagen med udgangspunkt i det, som børnene viser os, at de har brug for eller er optagede af. Vi arbejder med læringsmiljøer gennem hele dagen og har fokus på den legende tilgang med aktive, nærværende voksne i dels børneinitierede aktiviteter og dels vokseninitierede aktiviteter.

Allerød Kommune er en ambitiøs kommune, der vægter kompetenceudvikling højt – alle pædagoger bliver fx uddannet som Faglige Fyrtårne i henhold til den ny Dagtilbudslov og arbejdet med Den Styrkede Pædagogiske Læreplan.
 
Allerød Kommune er derudover en arbejdsplads med høj Social Kapital og vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Om stillingen
Som pædagog er du medansvarlig for alle børns udvikling, trivsel, dannelse og læring og har derudover særligt ansvar i forhold til læreplansarbejdet, faglig refleksion, dokumentation, skriftlige handleplaner, forældrekontakt og samtaler om børnene.
Du skal derfor være sikker i dine pædagogiske overvejelser såvel som dokumentationsovervejelser, skriftlighed og kunne skabe udviklende læringsmiljøer med fokus på børneperspektivet i tæt relation med børnene og kollegaer.

Om dig
Vi søger pædagoger med følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Er teoretisk og faglig velfunderet indenfor 0 – 6 årsområdet og med gode skriftlige kompetencer.
  • Kan reflektere over egen og andres praksis gennem en nysgerrig og undrende tilgang.
  • Har viden om og gerne erfaring i arbejdet med inkluderende fællesskaber.
  • Har empati, er nysgerrig, lyttende, legende og nærværende i dialog og samvær med børnene.
  • Er energisk, initiativrig og kan arbejde selvstændigt i forhold til at tage ansvar, planlægge, udføre, dokumentere, reflektere samt evaluere pædagogisk praksis.
  • Har erfaring med forældrearbejde og tværfagligt samarbejde.
  • Er fleksibel og kan arbejde på alle tider inden for vores åbningstid.
  • Interesserer sig for og bidrager til et godt arbejdsmiljø. 
     
Hvis du har særlig viden om et eller flere af nedenstående emner, vil det være et plus:
  • Natur og udeliv
  • Læringsmiljøer – især i uderummet
  • Digital dannelse
  • Motorik
  • Musisk og kreativ
  • Sprog i samspil og tidlig sprogtilegnelse
  • Børnefællesskaber

     
Derfor skal du vælge os
  • Hvis du vil være med i en helt unik proces med udviklingen af 2 nye, moderne børnehuse, der er bygget med udgangspunkt i forskningen om udviklende læringsmiljøer i daginstitutioner
  • Hvis du vægter din egen faglige udvikling højt og du kan se dig selv som en del af ovenstående
  • Hvis du vil være en del af en moderne daginstitution  i rivende udvikling
     
Du kan læse mere om os her: http://bhu-blovstroed.skoleporten.dk/sp ligesom du kan læse om Allerød Kommunes Børne- og Læringssyn her: https://www.alleroed.dk/borger/familie-boern-og-unge/det-faelles-boerne-og-laeringssyn

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagoger.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Du er velkommen til at kontakte Klyngeleder Lone Sommer Hansen på tlf 40 41 36 25 for at høre nærmere om stillingerne.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og dit uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 19. april 2021.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende fra den 21. april 2021.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.



 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.