Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bo- og Beskæftigelse søger pædagog til Krogen

Vi søger snarest, en ny kollega, til en fast pædagogstilling på Krogen, stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. 
Om, Bo og beskæftigelse og Krogen: 
Bo og Beskæftigelse omfatter fabos og Åhusene, som helhed.  
Helheden består af 5 bo-enheder, et aktivitetscenter og en cafe. 
Visionen for Bo og Beskæftigelsesområdet er, at skabe det gode liv med fokus på et godt sted,      at bo, gæste og arbejde, hvor fællesskaber, aktiviteter, begejstring, oplevelser og samskabelse er fundamentet, i hverdagen. 
På bostedet Krogen, bor der 10 borgere i alderen 23 til 53 år, alle med psykiske handicaps, som psykiatriske vanskeligheder og udviklingshæmning.  Alle borgere er mobile og har et verbalt sprog, da flere af borgerne er psykisk sårbare, kan der forekomme udadrettet adfærd, i pressede situationer.  
Borgerne på Krogen, har brug for specialpædagogisk støtte og dermed hjælp til madlavning, indkøb og personlige basale behov, samt i forhold til forudsigelighed og dannelse af kendte strukturer og rytmer, i hverdagen. Herudover er der brug for støtte til økonomi og læsning af post, samt ledsagelse til læge og andre helbredsmæssige undersøgelser og behandlinger. 
De pædagogiske opgaver koncentrerer sig desuden, om at støtte op om, at borgerne kan leve et godt og udviklende liv, som medborgere i lokalsamfundet og i fællesskabet på bostedet, sammen med venner og familie.  
Samt, ved at skabe relationer til og deltage i lokale aktiviteter, herunder beskæftigelse på Aktivitetscentret på fabos. 
Om, stillingen: 
Arbejdstiden ligger mellem kl. 07.00 og 22.50. Typisk 7.00 – 15.00 eller 14.40 – 22.50. I weekender er der 12 timers vagter. Vagterne vil primært ligge i aften timer, samt hver 3 weekend. Vi bruger Time Care, som er et internet baseret arbejdsplanssystem, hvor du sammen med dine kollegaer er med til at lave arbejdsplanen, med afsæt i opgaverne i huset, samt i dine arbejdstidsønsker.  
Vi søger en medarbejder og en kollega, der kan skabe overblik og en god stemning, som kan tage fat på opgaverne med et smil, samarbejde og bringe fagligheden i spil, samt kunne bevare roen og handle i det udfordrende rum, som 10 forskellige borgere skaber.  
Du skal bl.a. kunne: 
motivere, begejstre, guide og skabe mening i forhold til den enkelte borgeres ønsker og behov.  
kommunikere anerkendende, være nærværende og lyttende i dialog og samspil 
arbejde målrettet med fokus punkterne, i borgernes individuelle handleplaner. 
arbejde sammen og på tværs i husets og i helhedens teams 
tage del i helhedens udvikling og skabelse af en fælles kultur. 
vise vilje til at udvikle dig selv og din faglighed, i et samspil med dine kollegaer 
samarbejde og tage medansvar for at skabe relationer og netværk for borgerne 
kunne anvende beskrevne metoder og redskaber i det special pædagogiske arbejde  
omsætte de pædagogiske værktøjer, du får ved sparring og supervision, til pædagogisk praksis 
 
Kompetencer du gerne må have: 
Tegn til tale 
Inspirere til sunde og spændende aktiviteter, herunder kost og bevægelse 
Uddannelse i eller viden om neuro pædagogik 
Et positiv livssyn og trives med udfordringer  
Om kollegaerne: 
Medarbejdergruppen består af 3 nattevagter, 5 pædagoger, samt en lønnet pædagogstuderende.  
Vi er en erfaren medarbejdergruppe, med en åben og sund kultur for et godt samarbejde 
Faglighed og evne til at håndtere et stor ansvar er vores styrke 
Forskellighed og fleksibilitet, et vilkår som vi sætter pris på 
Mennesker, som trives i samspillet med Krogens borgere og pårørende 
 
Krogen indgår i dag-/døgnsamarbejdet på lige fod med Bo og Beskæftigelse øvrige enheder.  
Det betyder, at du som medarbejder i bo-enheden indgår i en udveksling og dermed samarbejdet med medarbejderne, på Aktivitetscentret på fabos. Hvilket betyder, arbejde på aktivitetscentret i gennemsnit, en dag om måneden. 
Der er vågen nattevagt på Krogen 
Noget for dig? 
For yderligere oplysninger, kontaktes afdelingsleder Jette S., Kristensen på tlf. nr. 23470622,  
eller leder af Bo og beskæftigelse Birthe Egholm på tlf. nr. 40806567 
Krogens adresse er Lundevej 35, 8300 Odder 
Ansøgningsfristen er 22. februar 2018 kl. 9. 
D. 26.2 fra kl. 15-19 indkaldes til "speed-samtale" hvor de ansøgere der kaldes ind, har 15 min til kort at introducere sig selv. Du vil samme dag for at vide, om du skal til samtale den følgende dag.
D. 27.2 kl. 9-15 er der regulære samtaler.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her