Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

BodyCombat instruktør

Kan du ikke få nok af at motivere og inspirere andre? Så er det måske dig, der skal være vores nye holdinstruktør i BodyCombat.

Vi er en virksomhed i rivende vækst, og du vil blive en del af et team hvor arbejdsglæde, engagement og glade medlemmer er drivkraften i en travl hverdag.

Foruden det ovenstående kan vi tilbyde gode løn- og personaleforhold samt mulighed for personlig udvikling og efteruddannelse.

HOLDINSTRUKTØR I BODYCOMBAT
Vi leder lige nu efter nye kollegaer til vores instruktør team i BodyCombat. For at komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du er uddannet gennem Les Mills, samt at du har en gyldig licens.

Mange medlemmer har vores instruktører som forbillede, og du vil dermed blive en central rolle i virksomheden. Endvidere er BodyCombat et hold med fuld fart over feltet, og det vil derfor være en fordel, hvis du har en imødekommende, energisk og udadvendt personlighed.

LØN
Efter kvalifikationer

ANSØGNING
Har du lyst til at være en del af en kæde i rivende udvikling, med mulighed for masser af udfordringer, så ser vi frem til at modtage din ansøgning, uddannelsesbevis samt CV snarest muligt.

Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, hvis vi finder den rette kandidat inden ansøgningsfristen.



Fitness World blev etableret i 2005 på Gasværksvej i København. Siden det første center blev åbnet, er der kommet mange flere til. I dag er Fitness World Danmarks største fitnesskæde med flere end 180 centre og 500.000 medlemmer.

Vi har gjort det til vores mål at hjælpe hele Danmark med skabe sundere vaner, og det ligger dybt i vores DNA, at der skal være plads til alle. Derfor kan du i Fitness World hver dag træne og motionere i et center i nærheden af, hvor du bor, arbejder eller opholder dig. Vi stræber efter at tilbyde det, der skal til for at skabe sunde træningsvaner via et stort udbud indenfor fitness og træning. Vores professionelle fokus er kroppen, men god fysik gør det ikke alene. For os handler sundhed om balance og om at have det godt mentalt, fysisk og socialt. Det er derfor, vi er mere fokuserede på, hvad træning kan gøre ved størrelsen på dit smil end størrelsen på dine muskler.

Fitness World Group A/S har hovedkontor i Danmark og består af Fitness World, Urban Gym, Basefit og vores sports nutrition brand, Functional samt Fitness Institute, der leverer internationalt godkendte uddannelser. I 2015 åbnede vi de første centre i Polen og i oktober 2018 overtog vi Basefit kæden i Schweiz. I dag beskæftiger Fitness World Group A/S 4.500 medarbejdere i henholdsvis Danmark, Schweiz og Polen


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.