Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børne- og Familierådgivningen søger en socialrådgiver/socialformidler

Børne- og Familierådgivningen søger en socialrådgiver/socialformidler

Thisted Kommunes Børne- og Familierådgivning søger en socialrådgiver/socialformidler på fuldtid i en fast stilling fra den 1. maj 2018. Stillingen er i Modtagelsen som er et ud af fire teams i afdelingens myndighedssektion, hvor der arbejdes med særlig støtte til børn og unge.


Familierådgivningen i Thisted Kommune er en udviklingsorienteret arbejdsplads, der vægter et godt arbejdsmiljø, kvalitet i arbejdet og udvikling i det faglige som tværfaglige arbejde. Vi inddrager ICS og DUBU i det daglige arbejde, vægter inddragelse af nye metoder og tilgange og har fokus på muligheder frem for begrænsninger.


Som myndighedssagsbehandler i Modtagelsen vil dine primære arbejdsopgaver bestå i:

• At modtage og vurdere nye sager og henvendelser i afdelingen

• Give råd og vejledning til forældre, børn og unge iht. SEL § 11 stk. 2

• Akut vurdere underretninger og afholde partshøring herom i nye sager

• Indstille til § 11 forløb

• Træffe afgørelse om Børnefagligundersøgelse

• Behandle ansøgninger om § 41, § 42 og § 84, herunder vurdere om der også er behov for socialfaglig indsats

• Aktiv inddragelse af børn/unge, deres forældre og netværk

• Forebyggende arbejde med fokus på ressourcer og resiliens

• Tværfagligt samarbejde og en helhedsorienteret indsats



Vi forventer, at du:

• Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, gerne med erfaring inden for børneområdet

• Er en god teamplayer, som også kan arbejde selvstændigt og loyalt ud fra fælles værdier og retningslinjer

• Er god til at skabe overblik i en travl hverdag og arbejder systematisk

• Har gode kommunikative evner

• Kan indtage et fagligt perspektiv i holdnings- og meningsdrøftelser

• Er positivt indstillet på nye udfordringer og åben for læring i faget

• Er psykisk robust

• Er systematisk og kompetent IT-bruger - evt. har kendskab til ICS og DUBU



Vi tilbyder:

• Engagerede kollegaer, der er organiseret i teams

• En arbejdsplads der giver plads til forskellighed, humor og et godt kollegialt fællesskab

• Et spændende, alsidigt og udfordrende arbejde

• Et dynamisk arbejdsmiljø, der inddrager forandring og udvikling

• Mulighed for faglig og personlig udvikling

• Ledelsesmæssig støtte

• Teamsupervision

• Flekstid



Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.


Ønskes yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte teamleder Henriette Lindgaard på tlf. 25 11 19 06 eller teamleder Camilla Hassing på tlf. 29 67 55 57.


Ansøgningsfrist: den 15. marts 2018.


Ved eventuel ansættelse skal der underskrives samtykkeerklæring til indhentelse af børneattest.


Du kan se Børne- og Familierådgivningens organisation samt læse mere om os på Thisted Kommunes hjemmeside: http://www.Thisted.dk.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her