Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børne- og familierådgivningen søger faglig konsulent til Handicapteam og Modtagelsesteam

Vi er godt i gang med at opbygge et helt nyt handicapteam. Modtagelsesteamet er opbygget og solidt, men har i en længere periode manglet en faglig konsulent.

Børne- og familierådgivningen udfører myndighedsopgaver indenfor servicelovens specialiserede socialområde for de 0-16 årige. Børne- og familierådgivningen er desuden en integreret del af Ringsted Kommunes samlede udviklingsmodel for børn og unge i alderen 0-16 år. Ringsted Kommune har en Børne- og ungepolitik, der sætter børn og unges færdigheder og kompetencer i centrum. I Ringsted Kommune vil vi fokusere på, hvad børn kan, selvom de har det svært.
Organisatorisk er stillingen placeret i Børne- og familierådgivningen med reference til lederen af Børne- og familierådgivningen. Stillingen er på fuld tid, 37 timer pr uge, med ansættelse 1. juni 2018 eller snarest derefter.

Den faglige konsulent vil indgå i et team bestående af to fagkonsulenter, der sammen med ledelsen har ansvaret for Børne- og familierådgivningens faglige niveau og udvikling.

Opgaver:

   • Identificere og handle på faglige udfordringer (på team eller individuelt niveau)
   • Planlægge og styre processer til implementering af lovgivning og udvikling af det faglige niveau sammen med den anden faglige konsulent, blandt andet ved at undervise i konkrete faglige emner samt afholdelse af fællesteammøder
   • Ansvarlig for sammenhæng og ensartethed i opgaveløsningen og sammen med den anden faglige konsulent at sikre dette på tværs af teams.
   • Sikre lovmedholdelighed og overholdelse af lovgivningsmæssige og politisk vedtagne tidsfrister
   • Medvirke til at sikre forståelse af sammenhæng mellem Børne- og familierådgivningens indsats og budget og således arbejde for mest effektiv anvendelse af Børne- og familierådgivningens ressourcer
   • Have forståelse for sammenhæng mellem lovpligtig sagsopfølgning, sagsadministration, it og økonomi
   • Kunne justere, tilpasse og opdatere arbejdsgange løbende
   • Sikre fokus på tydelig, dækkende og respektfuld kommunikation


Kvalifikationskrav:

   • Socialfaglig grunduddannelse, gerne med efter- eller videreuddannelse indenfor børne- og ungeområdet. Vi vægter indgående kendskab til området for handicapkompenserende ydelser særligt højt, men det er også vigtigt, at du har erfaring med visiterende og akutte opgaver, der ligger i en Modtagelse
   • Har myndighedserfaring og et grundigt kendskab til regelgrundlaget for offentlig forvaltning og det børnesociale område
   • Er i stand til at give medarbejderne kvalificeret sparring og rådgivning i komplicerede sager
   • Har gode it kundskaber og kender og kan anvende DUBU, ICS, KMD
   • Undervisningserfaring
   • Gode evner til at arbejde selvstændigt og i at se fordelene i et tværfagligt samarbejde
   • Godt humør og et positivt og helhedsorienteret menneskesyn
   • Gode evner til at skabe overblik og håndtere en travl hverdag og kunne have mange bolde i luften på én gang
   • Kunne være i det krydspres mellem medarbejdere og leder, der naturligt følger af rollen som faglig konsulent
   • Have god forståelse for hvordan det er at arbejde i en politisk ledet organisation
   • Kunne give ris og ros og have fokus på anerkendende tilgang 


Vi tilbyder:

   • Mulighed for at være med til at præge udviklingen af Ringsted Kommunes specialiserede socialområde for de 0-16-årige
   • Et spændende job sammen med engagerede og dygtige medarbejdere
   • Mulighed for faglig og personlig udvikling
   • Tæt samarbejde med ledelsen
   • 37 timers arbejdsuge, med mulighed for flekstid
   • Mulighed for hjemmearbejdsplads
   • Personalegoder som attraktiv personaleforening, kaffe, the og frugt

 
Flere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte leder af
Børne- og familierådgivningen Anja Falk Rømer på telefon 30 59 19 94.
 
Når du sender din ansøgning bedes du medsende kopi af anbefalinger og dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17.
 
Vi bryster os af, at Ringsted Kommune er Midt i mulighederne. Det betyder blandt andet ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil.
 
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
 
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
 
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" neden under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. CV, eksamensbeviser mv.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her