Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg søger sygeplejerske til B132, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser.

BUC har grundet øget søgning til udredning og behandling fået mulighed for at slå flere stillinger op. Her er din chance for et nyt og spændende job, og mulighed for at gøre en forskel for spiseforstyrrede børn og unge i Region Hovedstaden.
 
Jobbet  

Ambulatorium for spiseforstyrrelser B132 har 30 ansatte. Der er 25 behandlere tilknyttet afsnittet, heraf 8 er sygeplejersker.  
 
Ambulatoriet varetager udredning og behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser i alderen 4 til 17 år. Ambulatoriet er en del af regionens højtspecialiserede behandlingstilbud og mange af patienterne har komplekse sygdomsforløb og mange har komorbiditet. Behandlinger er overvejende familiebaseret terapi, med stor inddragelse af forældrene.  
 
Sygeplejersken er tilknyttet vores højt specialiserede funktion for børn og unge med spiseforstyrrelser-en funktion, som omfatter ambulatorium, dagafsnit med familiebehandling og døgn afsnit- i daglig tale kaldet ”Spiseforstyrrelsessøjlen”. I alle enheder er familien direkte og aktivt involveret i behandlingen.  
 
Bispebjerg er en af de tre afdelinger i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri. Vi varetager udredning og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år, der henvist på mistanke om psykisk sygdom.  
Børne- og Ungdomspsykiatrisk  
 
Vi tilbyder  
 
Ansættelse i afsnit, der prioriterer faglig udvikling højt. Vi består af en gruppe meget engagerede medarbejdere, som har mange års erfaring med at arbejde tværfagligt.  
De primære arbejdsopgaver er fortrinsvis behandling af spiseforstyrrelser i ambulatoriet ud fra afsnittets udvalgte reference rammer, familiebaseret terapi, FBT.  
Afsnittet har fokus på udvikling af en forbedringskultur efter leanmodel. Arbejdet er tilrettelagt efter et fast ugeskema. Region hovedstad har implementeret it systemet sundhedsplatformen i maj 2017.  
 
Vi forventer
 
At du er fagligt engageret og har interesse for vores særlige målgruppe, herunder har kompetencerne til at kunne behandle børn/unge. Vi søger en erfaren sygeplejerske, med relevant klinisk erfaring indenfor børne- og ungepsykiatrien, evt. i pædiatrien, samt gode samarbejdsevner. Opgaven kræver stor selvstændighed hvorfor der forventes gode evner til at overskue, prioritere og udføre opgaverne i samarbejde med sine kollegaer i teamet. Vi prioriterer arbejdserfaring med børn/unge med psykiatriske problemer og erfaring med spiseforstyrrelser.  
 
Ansættelsesvilkår  
 
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. marts 2018, eller hurtigst muligt. Løn aftales i henhold til overenskomst.  
 
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.  
 
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.   
 
Ansøgningsprocedure  
 
Ansøgning med CV, eventuelle bilag, herunder autorisation sendes elektronisk. Følg nedenstående link.  
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Trine Frimann 3864 6673  
 
Ansøgningsfrist fredag den 9. februar 2018 kl. 9.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 7 og 8.
 
Arbejdsgiver:
Region Hovedstadens Psykiatri
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Afdeling Bispebjerg  
Bispebjerg Bakke 30  
2400 København NV  
Telefon: 38 64 10 00  
Web-adresse: http://www.buc-regionh.dk  
 
 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her