Gamle scene 2022
Åben audition 21. – 23. marts 2021
Instruktør: Elisabeth Linton
Koreograf: Miles Hoare
Musical director: Joakim Hallin
Elsker du at synge, danse og spille teater, og har du mod på at få en kæmpe oplevelse? Er du mellem 8 og 14 år og klar til at give den alt, hvad du har, får du nu muligheden for at blive trænet til at medvirke i en professionel musical.
Til sæsonen 2021-2022 søger Det Kongelige Teater 27 børn af alle etniciteter (3 hold à 9 børn) til den prisbelønnede musical MATILDA.
Auditions
De første sang-auditions finder sted 21., 22., og 23. marts 2021 på Det Kongelige Teater og efterfølges af yderligere sang- og danse-auditions i uge 17 og uge 21.
De børn, der går videre efter audition, får plads på vores MATILDA-workshop i uge 25 (efter skoletid alle dage samt hele lørdag 26. juni), hvor vi vælger de børn, der skal være med i forestillingen.
Du skal forberede én sang på dansk efter eget valg. Medbring noder med præcis angivet toneart.
Tilstede ved audition vil være skuespilchef, instruktør, koreograf, dramaturg, kapelmester, producent, sang- og dansefagligt personale samt repetitør.
MATILDA-skolen
Helt unikt opretter Det Kongelige Teater en MATILDA-skole, hvor du hen over efteråret 2021 vil modtage gratis undervisning i sang, dans og skuespil for at træne til at kunne medvirke i forestillingen. Skolen begynder 2. august 2021 og løber frem til medio november 2021, hvor prøverne på forestillingen starter. Skolen foregår 2-3 gange om ugen – typisk eftermiddage/aftener - men der vil også blive planlagt weekenddage. Bemærk, at det ikke er muligt at have fravær fra MATILDA-skolen eller prøverne.
Tilmelding
Du bedes sende én ansøgning som pdf-fil på max 1 side med CV og portrætfoto. Deadline er 1. marts 2021. Tilmelding skal ske via https://kglteater.dk/om-os/job-og-uddannelse/ledige-stillinger
Du får besked 10. marts 2021, om du er udvalgt til audition. Du bedes bekræfte din deltagelse senest den 12. marts, hvorefter du modtager yderligere information om tid og sted.
Det med småt
Forestillingen spilles på dansk og har forventet prøvestart 15. november 2021 med premiere 27. januar 2022. Forestillingen spiller frem til ultimo februar 2022 med mulighed for en uges forlængelse. Prøverne ligger i dagtimer, weekender og om aftenen, ligesom der er planlagt forestillinger om aftenen samt i weekender (inkl. matinéer). Det er en forudsætning, at du kan deltage i hele perioden.
Bemærk, at der er prøver mellem jul og nytår 2021, så du har kun fri 24. og 25. december. samt 31. december. og 1. januar.
Der vil ikke blive ydet tilskud til transport, kost og logi.
Kontakt
Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte producent Mikkel Rubæk på telefon +45 25 51 77 02 (mellem 13-14) eller på mail matilda@kglteater.dk.
Det Kongelige Teater overholder alle gældende retningslinjer i forbindelse med COVID-19. Medbring derfor selv mad og drikke, da teatret ikke må servere.