Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børnebibliotekar til Guldborgsund-bibliotekerne

Børnebibliotekar til Guldborgsund-bibliotekerne
Synes du, at børnebiblioteket er verdens bedste ide? -Så bliv en del af arbejdet med udvikling af fremtidens børnebibliotek i Guldborgsund kommune.
Guldborgsund-bibliotekerne har fra 1. juni 2018 eller snarest derefter brug for en initiativrig, dynamisk og udadvendt børnebibliotekar med fokus på daginstitutionsområdet til vores vigtige, legende, lærende og glædesskabende børnebibliotek.
Stillingens nøgleopgaver: At give Guldborgsunds børn og unge, det bedst mulige bibliotekstilbud i samarbejde med dygtige og kreative kollegaer.
Du er uddannet bibliotekar, DB, Cand. Scient. Bibl. eller har anden relevant uddannelse. Du kommer med viden og indsigt i early literacy og børns sprogtilegnelse og har gode ideer til, hvordan viden og ideer sættes i spil i praksis. Du skal have fokus på at etablere og udvikle tilbud til daginstitutionsområdet og du kan formidle til børn og deres voksne i både det fysiske og i det virtuelle rum.
Vi søger en idérig kollega med sans for kreative løsninger – og evnen til at omsætte ideerne til praksis. Du skal kunne arbejde selvstændigt og indgå i samarbejde med vores udviklingsorienterede børnebibliotekarer samt i netværk med daginstitutionsområdet. Vores børnebibliotek er under forandring, da vi i år nyindretter børnebiblioteket i Nykøbing F. hvor du vil blive en del af udviklingen af nye tilbud i et spændende fysisk rum.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads som udvikles og målrettes nationale og lokale biblioteks- og kulturstrategier. Vi er veluddannede, erfarne og ansvarlige kollegaer, der er nysgerrige efter dine tanker om fremtidens børnebibliotek. Vi har mange samarbejdspartnere og samarbejdsmuligheder og har et højt fokus på både faglige og personlige udviklingsmuligheder.
Arbejdstid er 37 timer om ugen og der vil være både aften- og weekendarbejde. Du vil have minimum en dag ugentligt til kl. 18.15, samt indgå i lørdagsturnus med arbejde ca. hver 4. lørdag. Dit arbejdssted vil være Hovedbiblioteket i Nykøbing F., med tilknytning på et eller flere af vores 5 lokalbiblioteker. Du vil sammen med dine nye kolleger indgå i alle aspekter af børnebibliotekets tilbud på børne- og familieområdet. Herudover i udviklingsopgaver og daglig drift som fx udlånsvagter, materialepleje, afvikling af arrangementer mm.

Løn og ansættelse: Efter gld. overenskomst.
Flere oplysninger: Jan Holmquist, tlf. 54 73 16 17 /Sonja C. Rasmussen 54 73 16 49
Ansøgningsfrist: 3. april 2018
Ansættelsessamtaler: Uge 17
Vi foretrækker, du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Stillingsbetegnelse: Børnebibliotekar til Guldborgsund- bibliotekerne
Afdeling: Bibliotekerne
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Varighed: Fast


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her