Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børnehandicaprådgivningen i Favrskov Kommune søger socialrådgiver




Børnehandicaprådgivningen i Favrskov Kommune søger en dygtig socialrådgiver 


 


Høj faglighed, tæt samarbejde, godt kollegaskab - er det mon noget for dig?


En af vores dygtige sagsbehandlere har ønsket at prøve kræfter med et nyt område. Vi søger derfor en socialrådgiver til Børnehandicaprådgivningen. 


I Børnehandicaprådgivningen behandler vi sager om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste samt iværksætter aflastning til forældre til børn med funktionsnedsættelser efter servicelovens §§ 41, 42 og § 84. Desuden udarbejder vi børnefaglige undersøgelser samt iværksætter og følger op på servicelovens foranstaltninger for målgruppen efter § 52. 


Vi arbejder med DUBU og ud fra ICS' værktøjer for udredning og handleplan på børnehandicapområdet. 


Børnehandicaprådgivningen er en selvstændig myndighedsafdeling under Børn og Familie i Favrskov Kommune, der består af henholdsvis børnehandicap- og familierådgivningen. 


Børnehandicaprådgivningen består af 8 sagsbehandlere og 1 afdelingsleder. Vi deler lokaler og samarbejder tæt med Familierådgivningen, så i hverdagen vil du opleve at være en del af et samlet team på 33 socialrådgivere og 2 afdelingsledere. 


Vi forventer følgende kvalifikationer



  • du er uddannet socialrådgiver

  • du har viden og gerne erfaring inden for børn og unge-området og brænder for målgruppen børn med funktionsnedsættelse og deres forældre

  • du er respektfuld og åben i kontakten med sårbare børn, unge og deres familier

  • du er stærk i skriftlig kommunikation, og du skal have lyst og evner til at løse de administrative opgaver, der er en naturlig del af sagsbehandlingen

  • du arbejder struktureret og systematisk og går selvstændigt og ansvarligt til opgaverne

  • du er indstillet på at blive en del af en afdeling, hvor der er fokus på sikring af kvalitet i sagsbehandlingen, og hvor der er styr på økonomien

  • du har en robust personlighed og kan fastholde empati og faglighed i samarbejdet med forældre og samarbejdspartnere

  • du kan holde hovedet koldt og hjertet varmt i en travl hverdag med høje, følelsesmæssige krav. 


Har du derudover lyst til at samarbejde tæt med dygtige kolleger, der lægger stor vægt på høj faglighed og socialt samvær, hvor vi kan grine sammen mindst én gang dagligt? Så send os en ansøgning. 


Vi kan tilbyde



  • en travl og spændende hverdag

  • dygtige og engagerede kolleger i et udviklende og dynamisk arbejdsmiljø

  • faglige og personlige udviklingsmuligheder

  • faglig sparring og understøttelse fra ledelse, jurist, kolleger og ekstern supervision

  • en sagsstamme, der overholder DS' vejledende sagstal. 


Yderligere oplysninger
Stillingen er til besættelse fra 1. marts 2018. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst med DS. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstid. Vi har fri kaffe, te og frugtordning. 


Du kan forvente kørsel i forbindelse med opgavevaretagelsen. Der ydes befordringsgodtgørelse efter gældende regler. 


Den daglige base er i Hvorslev, hvor Børnehandicaprådgivningen har til huse sammen med Børn og Skole på adressen: Danstrupvej 4, Hvorslev, 8860 Ulstrup. 


Hvis du vil vide mere, kan du ringe eller skrive til afdelingsleder for Børnehandicaprådgivningen Johanne Skovholm, tlf. 89 64 34 16/mail josk@favrskov.dk eller sagsbehandler Mathilde Bech tlf. 89 64 31 11/mail mbec@favrskov.dk 


Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. 


Samtaler
Der afholdes samtaler 27. februar 2018. Invitation til samtale udsendes via mail nogle dage før samtalerne. 


Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via nedenstående link. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her