Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børnehus med normering i top søger nyuddannet pædagog 32- 37 timer om ugen

Er du pædagog med fagligheden i top, og har du lyst til at være en del af et børnehus med høj faglighed, et spændende lokalmiljø og en arbejdsplads med ledelse tæt på og et stærkt fællesskab? Så er Blågårdens Børnehus noget for dig!

Tid til fokus på det enkelte barn og dets familie
Som pædagog i Blågårdens Børnehus har du tid til det enkelte barn, og du møder både børn og deres forældre, der hvor de er. Vi har en mangfoldig børnegruppe, noget vi sætter meget stor pris på og noget, som er superudviklende for din pædagogiske udvikling. Vi er 4 medarbejdere til 21 børn. En normering, der gør, at du får mulighed for at arbejde i mindre grupper, være nærværende og have tid til fordybelse. Vi kan mærke, vi gør en forskel, og vi kan mærke vi har en helt særlig arbejdsplads med højt til loftet og godt samarbejde med hinanden og med forældrene.

Vi er i vores arbejde inspireret af Thomas Gytz- Johansen, Brenda Taggert, Vygotsky og Ditte Winther Lindquist. Det kan du bl.a. se i vores nye styrkede læreplan på www.bsbh.kk.dk

Blågårdens Børnehus ligger i en "hemmelig" stor gård, med en skøn legeplads og i en bydel i rivende udvikling. Huset har altid rummet pædagogiske tanker, da det var i vores lokaler, at Danmarks første lærerseminarium lå. Så man kan vel godt sige, at pædagogikken sidder i væggene. Vi er en selvejende institution med 68 skønne børn, 8 pædagoger, 6 pædagogmedhjælpere, 3 pædagogiske assistenter, en køkkenassistent og en bunke dejlige vikarer og både en souschef og leder. Vi har 3 mænd ansat og er i alle aldre.

Alt det har til sammen skabt et børnehus med høj faglighed, ledelse tæt på, stærkt fællesskab og et godt samarbejde.

Nu søger vi endnu en dygtig pædagog, og vi håber, at netop du kan blive en del af vores hold af meget engagerede medarbejdere.

Omsorg og sprog
I Børnehuset ser vi omsorgen og sproget som det første og det største. Vi skaber rammer for et godt børneliv bl.a. ved at dele os op i grupper, arbejde struktureret og bruge vores faglige observationer, som baggrund for tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis. Vi læser, griner, spiller, tegner, tager på ture, går på biblioteket og er i gang med at lave kompost og højbede på vores dejlige, grønne og rolige legeplads.
Vi er i gang med at implementere Sprogtrappen - et fantastisk værktøj, der kombinerer forskning og pædagogisk praksis på en meget tilgængelig måde. Se evt. www.HusetPiaThomsen.dk

Vi ønsker en nyuddannet pædagog

  • Der møder børn og voksne med anerkendelse, omsorg og ro.
  • Der har lyst til at bidrage på vores stuemøder, afdelingsmøder og pædagogiske dage.
  • Som gerne erfaring med at arbejde struktureret, med handleplaner og evaluering.
  • Som har kendskab til den styrkede læreplan, og som brænder for at bringe den i spil i dit arbejdsliv.
  • Der er stærk i forældresamarbejdet og ser forældrene som de vigtigste i børns liv.
  • Som har et stort overblik.
  • Som elsker udeliv året rundt.
Stillingerne er på 32 (evt. op til 37) timer om ugen til besættelse snarest muligt.
Vi har ugentlige stuemøder, pædagogmøder og 3 årlige personaledage samt en bunke skønne kolleger.

Ring til Lise og hør nærmere
Vi går efter af finde den dygtigste nyudklækkede pædagog, ring meget gerne til Lise(leder) på 5040 8907, hvis du vil høre mere, eller aftale et besøg. Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at give et kald, selvom du er fordybet i din bacheloropgave.

Jeg glæder mit til at tale med dig!

Send din ansøgning via knappen "Send ansøgning".


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.