Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børnehuset Globen søger en vuggestuepædagog og en børnehavepædagog

NY STRUKTUR NYE MULIGHEDER
Vi har i foråret ændret vores struktur fra teams med to familiegrupper med 0-6 årige på samme stue, til teams bestående af en vuggestue og en børnehavestue. Det betyder, at du som pædagog hos os, vil have en særlig mulighed for at bidrage til kvalificeringen af dagligdagens læringsrum i struktur, tilgang, rutiner og aktiviteter.

Vi oplever, at opdelingen i teams giver rigtig gode forudsætninger, for et langt og tæt samarbejde med vores familier samt gode muligheder for at støtte børnene i deres nærmeste udviklingszone. I Globen er omsorg nærvær og relationer essentielle begreber.

Den fysiske placering af vores teams i huset giver børn og forældre en unik mulighed for at være i det nære team i et store hus. Nærheden og fællesskabet understøttes af, at et team består af fire rum med skydedøre imellem, hvilket giver unikke og fleksible rammer for samarbejde og fællesskab i teamet.

Vi holder på knap 8. år til i et rigtig dejligt hus, der rummer mange gode muligheder for at organisere sig i mindre grupper og udfolde sig både fysisk og kreativt i vores to sale og vores store værksted. Vores udearealer byder på legeplads med mini skov og en dejlig stor bålhytte. Globens børne- og forældregruppe afspejler området vi bor i med mangfoldigheden som største fællesnævner.

DINE KOMMENDE KOLLEGAER
Personalegruppen består af ca. 25 medarbejdere samt vikarer, køkken- og rengøringspersonale. Vi spænder vidt både alders- og erfaringsmæssigt, hvilket giver en god dynamik, fagligt og socialt. Foruden almengrupperne i Globen, rummer huset også indslusningsgruppen Sesam, som er Ballerup kommunes tilbud for nytilkomne flygtninge og indvandrere.

STOR OG DYNAMISK ARBEJDSPLADS
Alt i alt er vi en stor og dynamisk arbejdsplads, hvor vi nyder godt af at inspirere hinanden, være en del af et stort fællesskab og en del af eget team. Vi tager vores arbejde med børnene alvorligt, vi arbejder gerne tværfagligt og har kontakt til PPR samt de pædagogiske konsulenter, som vi ser som et godt supplement til vores egen faglighed. I vores praksis tager vi udgangspunkt i Ballerup kommunes Børne- og ungestrategi og det systemiske børnesyn, der ligger i heri.

VI SØGER EN KOLLEGA DER

  • er tydelig og autentisk i samværet med børn og voksne
  • har viden om og indsigt i enten vuggestuepædagogik eller børnehavepædagogik
  • kan træde i karakter og tage selvstændigt ansvar for planlægning af møder, samtaler og aktiviteter samt stå for udførelsen af dette
  • evner og har lyst til at reflektere over egen og fælles praksis
  • er nærværende og omsorgsfuld
  • er loyal over for beslutninger og aftaler i både dit team, huset og i distriktet
  • har lyst til og evner at indgå i vores udvidede forældresamarbejde, hvor vi ofte kommer tæt på hele familien
  • er empatisk og møder børn og forældre på en ligeværdig og anerkendende måde
  • har lyst og mod på at arbejde med børn i vanskeligheder
  • har taget stilling til, at det er en stor institution med de fordele og udfordringer det medfører.

OM DISTRIKTET
Distrikt Hedegården er præget af pædagogisk kvalitet, mange gode kollegaer og et godt og udviklende arbejdsmiljø. Vores distrikt er desuden et spændende og mangfoldigt område præget af kulturel diversitet. 

Vi er fire afdelinger med hvert vores særpræg samlet i én distriktsinstitution. At være et fælles distrikt med ca. 80 medarbejdere og fælles ledelse giver mange fordele bl.a. at
  • vi laver projekter på tværs
  • vi bruger hinandens ressourcer på tværs
  • vi hjælper hinanden på tværs
  • vi uddanner hinanden på tværs
  • vi arbejder ud fra et fælles grundlag baseret på en systemisk tilgang
  • vi arbejder ud fra fælles metoder og fælles læreplan
  • vi arbejder med BAL (Ballerups Analyse af Læringsmiljøer) og starter op på KIDS (Kvalitetsmåling I Dagtilbud).

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Begge stillinger er på 37 timer ugentlig.

Der indhentes referencer og børneattester på personer, der ansættes i dagtilbud.

YDERLIGERE INFORMATION
For yderligere oplysninger eller aftale om besøg kontaktes en af husets to pædagogiske ledere: Marianne Bille (i ugerne 28-29) på telefon 4477 1909 eller Christel Faaborg (i ugerne 31-33) på telefon 4477 1639. I uge 30 kan pædagogisk leder Dorit Coleman kontaktes på telefon 2522 8021.

Vigtigt: Vi gør opmærksom på at vi er en røgfri arbejdsplads.
 
ANSØGNINGSFRIST:  12. AUGUST - KL. 12.00
Der vil blive afholdt samtaler løbende og senest i uge 34.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
 





Ballerup Kommune

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.