Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børnehuset Kasserollen søger flere pædagoger 32-35 t/u

Kom og være med til en spændende opgave - vi udvider og opnormerer!

Vi er så heldige, at vi skal udvide med en ny afdeling – derfor søger vi DIG, der måske er en garvet pædagog, en ny uddannet eller er snart færdig med din uddannelse, som har lyst til og mod på at være med i den spændende proces det er at være medskaber af en ny struktur og organisering.

Om os:
Vi er et børnehus, som er stolte af at repræsentere et bredt udsnit af Danmarks befolkning.
Vi har børn (og ansatte) med oprindelse i mange forskellige lande og dermed repræsenterer vi flere forskellige kulturer.
Kasserollen er en handicapindrettet institution og vi modtager også børn med fysiske handicaps.
Vi er stolte af den – for samfundet – meget vigtige opgave som vi er med til at løfte, og vi er stolte af, at de fleste af vores børn bliver mere duelige, rummelige og tolerante over for forskelligheder, da de oplever mangfoldighed.
Vi tilbyder mange spændende opgaver/ansvarsområder og mulighed for at blive klædt på til disse.
Derudover tilbyder vi en arbejdsplads hvor rummelighed, humor og arbejdsglæde er i højsæde.

Som pædagog i Børnehuset Kasserollen har vi en forventning om:

  • At du evner at møde børn/forældre/kolleger anerkendende og nysgerrigt og at du altid vil forsøge også at se det oplevede fra deres perspektiv.
  • At du formår at ’tørre fødderne af i måtten’ inden du træder ind i Kasserollen om morgenen – dvs. at du iklæder dig din professionalisme.
  • At du vil/kan bringe din faglighed, personlighed og humor i spil således, at du fremstår som en autentisk og engageret person, som er med til at bidrage positivt til det gode arbejdsmiljø.
  • At du er interesseret i både faglig og personlig udvikling.
  • At du kan yde pædagogisk sparring for medhjælpere/vikarer, instruere samt være en god rollemodel for dem.
  • At du har mindst brugerniveau når det kommer til IT.
  • At du er mødestabil og møder i tide således, at du er klar til at arbejde, når din arbejdstid begynder.
  • At du kan indgå i samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere.
  • At du kan kommunikere tydeligt, ærligt og respektfuldt.

Hvis du er interesseret i en rundvisning og/eller har spørgsmål til os er du velkommen til at kontakte os på 25312451 (David Seebach, leder) eller på 49281297 (Bjørg Ødegård, Souschef/Iben Miené, afdelingsleder).

Vi holder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet de rigtige pædagoger til stillingerne – vi har sidste frist for ansøgninger d. 31.1 2021.

Lønnen er efter gældende overenskomst og der indhentes børneattest samt offentlig straffeattest

Børnehuset Kasserollen
Svend Poulsens vej 154
3060 Espergærde

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.